Vågnede ømme - igen, og var glade for at vi i dag skulle videre til et hotel med forhåbentlig normale senge! Havde aftalt med hotelmutter at vi kom til morgenmad kl 7:30 – det var det tidligste hun kunne. Da vi kom ind i spisesalen var der dækket med utallige små retter på vores bord. Rigtig japansk morgenmad som vi havde læst om. Fik straks taget billeder og googlet hvordan er det nu lige man griber det an. Inden længe kun hun ind med lidt flere skåle til os, så vi måtte tage nye billeder. Fik læst op igen, og lige inden vi gik i gang kom hun igen – jep, flere skåle! Vi endte med næsten 20 skåle og tallerkner på bordet, og det var kun 2 af dem vi skulle dele (ris og æbler) 

Det var et festmåltid, og meget heldigt at vi valgte at aflyse det dagen før. Tror hun var blevet ked af det, hvis vi havde spist morgenmad på 5 minutter og skyndt os videre på alpeturen som vi kort overvejede. 

Vi havde god tid og tog med shinkansen til Kanazawa, hvor vi nåede frem kl 12:00. Efter at have afleveret bagagen på hotellet (200 m fra stationen) gik vi tilbage på stationen og fik frokost. Det regnede, så tørvejr i det kombinerede storcenter og togstation var et nemt valg. Vi fandt en ramen restaurant vi ville prøve, men den var fyldt og der sad flere i kø. Vi skrev os på sedlen og blev kaldt ind efter ca 15 minutter. I Tokyo skal man ofte vente flere timer på de populære restauranter, men det er vi vist for utålmodige til. 

Efter maden brugte vi det meste af eftermiddagen i shopping centeret. Vi startede i et supermarked – deres frugt og grønt er ekstremt dyre, men også utrolig flot og indbydende. Tror dog Bilka får svært ved at sælge æbler til 25 kr stykket, uanset hvor pænt de er pakket ind. Resten af storcenteret var også fyldt med de underligste butikker og varer og vi overvejede flere gange om vi skulle have fat i endnu en kuffert til hjemturen. 

Herefter var vi lige kort hjemme og vende på hotellet, inden aftensmaden. Vejret var ret trist, så det indbød ikke til de store ture rundt i byen. Storcenteret flød med lækre restauranter, så vi besøgte nu en sushi restaurant. Her tog vi chancen og bestilte en portion sushi efter kokkens hoved og en gryderet med kokkens anbefalinger (Odon). Gryderetten var meget speciel men spændende at prøve. Vi ved stadig ikke hvad ret mange af ingredienserne var, men vi fik da spist de meste, selvom det var lidt en kamp at få sneglen ud af sin konkylie når man kun sidder med spisepinde. Vi var mere på hjemmebane med sushien, men sikkert første gang vi har fået ægte wasabi, da vi i DK bare får noget blendet peberrod, sennep og grøn farve. Glemte helt nævne at det vist også er først gang vi har fået sushi med bladguld. Her i byen er bladguld stort, og vi havde allerede planlagt at vi skulle have en softice med bladguld senere, men sushien her sneg sig lige ind først. 

Herefter var det hjem i seng, og gøre klar til en ny lang guidet tur i morgen.

Morgenmad er ikke en spøg i Japan!

Dagens eneste transportmiddel

Flot velkomstspringvand der skrev forskellige ting. Zoom ind, så kan man se at det er små springvand

De elsker at stå i kø - her er det til bussen

Ramen til frokost

Supermarkedets sushi udvalg er lidt større end i Brugsen

Oden til aftensmad

Og vores guldbelagte sushi nederst til højre

 Vågnede alt for tidlig og kunne ikke sove igen på trods af at ingen af os havde fået sovet særlig godt. Håber ikke det er tegn på at vi bliver ramt af jetlag. Vi skulle på en guidet tur, så tog ned på stationen og fandt guiden og de 8 andre i gruppen. Vi skulle først med minibus i 1½ time til starten på dagens højdepunkt: Turen gennem de japanske alper! 

På turen dertil fik set træernes efterårsfarve med flotte gule og røde blade. Kort før starten begyndte vi også at se sne på bjergtoppene og enkelte vilde aber løb også rundt langs vejen. 

Selve alpeturen startede med endnu en bus – denne gang en el-bus der kørte os igennem et stort bjerg og satte os af ved en kæmpe dæmning. Her fik vi varmet lårbasserne op på trapperne, for vi skulle jo både finde de højeste og laveste punkter til nogle gode billeder. Til sidst gik vi over dæmningen, og hoppede på næste transportmiddel. 

Denne gang en kabelbane, som sporvognene i Lissabon og San Fransisco. Denne her trak os langt op i det næste bjerg – inde i bjerget vel og mærke. Herfra skulle vi videre med det vi havde set mest frem til. 

En stor gondol løftede os det sidste stykke op til toppen, som var vores destination. Det gav et dejligt sug i maven da vi startede ud over afgrunden, men det blev hurtigt suppleret af den betagende udsigt det sidste stykke til toppen af svævebanen. 

Her kunne vi se vinteren for alvor var kommet til Japan – i det mindste her i 2300 meters højde. Der lå sne overalt og her havde vi et par timer inden vi skulle møde guiden igen. Sneen var meget fasttrampet på stierne, så det var ikke nemt at gå i det kuperede terræn. Med en række fotostops undervejs fandt vi dog hen til den restaurant, som guiden havde anbefalet og fik frokost. 

Til frokosten kunne vi bande over at vi ikke havde taget skoovertræk med pigge med på turen. VI havde kort snakket om det hjemme i Danmark, men troede slet ikke der ville være så meget sne. Vores manglende snesko gjorde at vi måtte tage den samme korte direkte tur tilbage til gondolstationen igen, og springer over den vandretur rundt om en sø og forbi nogle gejsere vi ellers havde planlagt. Det var simpelthen for glat. 

Alpeturen giver mulighed for at fortsætte ned på den anden side af bjerget med endnu en bus og en kabelbane hvis man er på gennemfart, men vi skulle i stedet blot tilbage ad den samme rute vi kom fra. 

Endelig nåede vi tilbage til Nagano og lidt aftensmad. Herefter satte vi igen retning med templet vi også så i går, da vi havde hørt det skulle være oplyst i mørket. Desværre var det ikke tilfældet, så vi måtte forbi en 7-11 efter en is inden vi igen godt brugte kunne kravle i seng og restituere til de næste dage. 

Ham her så vi kort før selve alpeturen startede

Først med elbus gennem et bjerg

Så med kabelvogn op gennem næste bjerg

Dæmningen ved næstsidste stop

Gondolen til toppen

En lille advarsel inden vi gik ud

Sne på toppen

Udsigten var det hele værd

Smid skoen ved indgangen til restauranten. (Og man skulle skifte igen til wc-sandaler hvis man skulle på toilettet)

 Afgang igen fra Aalborg mandag morgen – mellemlanding i København inden det store træk til Tokyo. Vi kendte turen og det gik som sidst. Denne gang roligt igennem immigration, og videre med metro til Tokyo Station. Herfra skulle vi med Shinkansen til Nagano. Vi havde ikke bestilt billet, da vi ville tage det med ro og bare se hvornår vi nåede ind til stationen. Det viste sig at langt de fleste tog var udsolgt og vi måtte derfor vente i næsten 2 timer og blev nødt til at købe billetter til 1. klasse for at sidde sammen. Fremover skal vi sørge for at få bestilt mindst dagen før! 

På perronen ventede vi pænt i kø til vores vogn og blev lukket ind få minutter før afgang, da rengøring lige skulle være færdige og alle stolene vendt rundt så toget var klar til at køre den anden vej. 

Vi havde igen købt madbokse til turen, og denne gang var en af dem en varm ret! Det fungerer ved at man trækker en snor ud af boksen, hvorefter en kemisk proces sørger for at varme boksen op på knap 10 minutter. Det fungerede og smagte fantastisk, men vi sad på hver sin side af gangen så kunne ikke rigtig komme til at smage hinandens mad. 

Den sidste halve time af turen havde vi dog en vinduesplads, og kunne nyde udsigten til det flotte landskab med bjerge og løvfald. Undervejs kom vi også fordi en skiløjpe og igennem utallige lange tunneller. 

I Nagano gik vi direkte til hotellet og fik det første chok. Hotelmutter snakkede slet ikke engelsk og vi skulle finde vores booking blandt en stak håndskrevne lapper papir. Skoene skulles stillet i receptionen, og i hotellets hjemmesko blev vi dirigeret op til vores værelse med bambusgulv og futoner på gulvet. Spændende hvordan ryggen klarer det i nat! Hotelmutter indstillede varmtvandsbeholderen og sagde en helt masse... Spændende om der er varmt vand i morgen. 

Så gik turen til budistisk tempel, hvor vi overværede en meget speciel bønne ceremoni. Meget højtideligt, men kunne være rart at vide hvad det gik ud på. Herefter gik vi i strømpefødder med skoene i en plastikpose igennem en kulsort kældergang, hvor man fik lykke og held hvis man fandt et dørhåndtag undervejs. Det lykkedes, så det kan kun blive en god tur. Efter at have besøgt museet, indgangsporten og et bønnerum gik vi tilbage på hotellet for en pause inden aftensmaden. Vi var begge godt brugte, så aftensmaden endte med at blive nogle sandwich og salater og ikke mindst desserter fra 7-11 mens vi så japansk tv på værelset.

Efterårsfarverne viste sig flot udenfor Tokyo Station

Dagens ny-opvarmede madboks i toget. (Det er altså ris under kødet!)

Udsigten fra toget da vi kom udenfor Tokyo

Stolene på første klasse manglede ikke noget

Alt er anderledes - også deres fastfood

Gaden op mod templet var fyldt med små butikker og boder

Templet med et ungt par foran. Næppe et brudepar - nærmere nogen der havde lejet noget traditionelt tøj for at få lavet billeder

Farverne er bare fantastiske

To milkshakes med grøn te, tak

Vores japanske ryokan - mon ryggen klarer det?

Altså den underligste fjernbetjening til tv'et! Hvorfor lige til 12? Hvorfor to gange??