Dagen startede med turens sidste selv-lavede vaffel til morgenmad, hvorefter vi fik pakket kufferterne. Da det var vores sidste dag, besluttede vi os for at hænge ud med stjernerne i Hollywood. Tiden var knap, men planen var langt. Afsted det gik, men hvor gik det hen? Ved en fejl var gps’en sat mod lufthavnen, og ikke Chinese Theather, hvor busturen rundt i LA startede. Samtidig var benzinen ved at slippe op, alt var jo planlagt til mindste detalje. Det blev derfor til en ufrivillig omvej og en ekstra benzintakning, før vi alt for sent ankom til billetboden. Vi var meget tæt på at droppe busturen, men vi fik overtalt billetsælgeren til at vi kunne hoppe på en bus straks, og ikke vente de 45 minutter vi egentlig skulle. Vi kom med en lille åben bus med plads til 12 passagerer, hvoraf de 6 var piger der holdt 40 års fødselsdag i højt humør. Vi fik set Hollywood skiltet og en masse eksklusive butikker. Vi så desuden huse hvor de kendte bor, og hørte en masse sladder, da både chaufføren og de festglade piger tilsyneladende vidste alt det nyeste sladder. Lesley slugte det hele råt, da der var mange saftige detaljer. J

Så satte vi gps’en mod lufthavnen (igen) og kunne godt se at det ville blive tæt på at vi ikke nåede det. Heldigvis var skiltningen mod udlejningsfirmaet god, og det gik lynhurtigt at aflevere bilen. Shuttlebussen til lufthavnen kom 2 minutter senere, og vi checkede ind præcis til tiden J Så var der en lang række sikkerhedstjek, hvorefter vi faktisk endte med at have tid til at få lidt frokost i lufthavnen inden afgang.

11 timer senere landede vi i Paris i regnvejr og 12 grader, ½ time forsinket. Der havde været høj sol og 30 grader i Los Angeles, så det var noget af en omvæltning. Her var skiltningen til gengæld frygtelig, da vi skulle skifte terminal, men efter at have snakket med 4-5 lufthavnsfolk, kom vi endelig den rette vej. Tiden var igen knap, så personalet var noget tvivlende på om vores bagage ville nå med. Dagens underholdning stod en lille hund for. Den slap ud af en hundeboks i checkin-området, og løb hen og tissede ved et security tjek. Personalet opdagede først den lille ”sø” da hunden var løbet tilbage til ejeren igen. Personalet så noget forvirrede ud, da de forsøgte at regne ud hvor det kom fra, mens vi bare stod og grinte J

Lige nu sidder vi i flyet på vej til Billund, og krydser fingre for at bagagen er med, mens vi glæder os til flæskesteg i Lemvig J

PS: Der var ingen bagage med, men de dukker forhåbentlig op i løbet af et par dage.

Hollywood

Simon Cowels nye hjem

Her skulle Eddie Murphy overmale de lilla vægge, da han overtog den fra Prince

Spelling palæet er det dyreste hus til salg i Los Angeles. Pris: 150 millioner dollars…

Find bussen J

I dag tog vi i Universal Studios Hollywood, der er en kæmpe forlystelsespark med fokus på Universal Studios produktioner, herunder både film, tegnefilm, tv-serie og tv-shows. Vi fik mødt mange af vores helte, bl.a. Shrek, familien Simpsons, Scooby Doo og ikke mindst Pingvinerne fra Madagaskar! Peter fik prøvet rutchebaner og vi fik set bl.a. et show bygget på filmen Waterworld. Vi så en 4D film med Shrek, hvor vi blev rystet igennem i stolene og blev sprøjtet på med vand. Stedet mindede utrolig meget om Disneyland vi besøgte i Paris forrige år, blot er det selvfølgelig nogle andre karakterer og film det handler om.

Sidst på eftermiddagen kørte vi endnu engang til et stort indkøbscenter. Søren og Hanne havde anbefalet Glendale Galleria, og endnu engang blev vi ikke skuffet. Butikker i massevis! Her mødtes vi med en af Peters tidligere kolleger, der også var udvandret til USA. Henrik havde netop sendt sin kommende kone på polterabend i weekenden i Las Vegas, så han havde fri-aften. J

Da vi kom hjem til hotellet tjekkede vi bilens kilometer-tæller, og kunne konstatere at vi havde kørt 5249 km siden vi forlod lufthavnen! I dag kommer lige ca. 50 km ovenpå, så det er jo blevet til en pæn sjat…

Ferie er ved at rinde ud, men mon ikke der lige kommer en sidste opdatering når vi kommer til Aalborg igen, og er kommet til os selv igen?

Troldene hænger ud…

Skurkene gør deres entre i Waterworld

Bluesmobile (Fra Blues Brothers)

Sådan får man indkøbsvognen med på rulletrappen!

Vi sov længe, og havde begge påfaldende ondt i hovedet. Hotellets morgenmad nåede vi ikke, men vi fandt en café der ville servere french toast med frisk frugt og toast med skinke, pocherede æg og hollandaise sovs. Se DET er tømmermands morgenmad! J Vi kørte først til Santa Barbara Mission, der er et kloster der undervist og omvendte indianerne. Vi gik en rundtur, men det var knap så spændende. Vi satte næsen mod Malibu længere oppe langs kysten, og på et tidspunkt kørte vi igennem store jordbær marker hvor plukkerne var i gang. Vi fandt en bod, og købte en stor kasse med enorme jordbær. Mums!

I udkanten af Malibu så vi en lang række flotte huse, men da de dog ikke kunne måle sig med Hearst Castle, besluttede vi at rette gps’en mod næste mål. Et rigtig amerikansk storcenter. Vi var blevet anbefalet Oaks Mall i Thoasand Oaks, og vi blev ikke skuffede! Centeret var kæmpestort, og der var rigtig mange gode butikker hvor vi fik købt tøj til gode priser.

Derefter kørte vi ud til en af Peters kolleger, der har lavet en lille filial af verdensfirmaet i USA. Her blev tændt op i grillen og en lækker BBQ blev tryllet frem. Vi havde en rigtig hyggelig aften hos Søren og Hanne og drengene, hvor vi fik endnu et par anbefalinger, selvom vi efterhånden ikke har meget tid tilbage. Men endnu et storcenter slipper vist ikke for besøg J Sidst på aftenen kørte vi til turens sidste hotel i Los Angeles, hvor vi skal tilbringe de sidste to nætter. Snøft…

Klosterets gårdhave

Hva’ sagde du de kostede???

Vi vågnede til smuk solopgang. Vi brugte formiddagen på at kikke på havnen. Her så vi på skibe og nogle små krabber og søstjerner langs kanten. Så fandt vi en båd der ville sejle os ud til hvalerne, så den tog vi med. Først så vi nogle søløve der solede sig på en bøje i vandet. Gad vide hvordan de var kommet derop… Dernæst satte vi fart på, da vi jo var på hvaljagt! På vejen satte vi dog farten ned, mens vi nød en stor flok delfiner, der sprang langs båden. Endelig fandt vi et par store pukkelhvaler. Den ene forsvandt hurtigt, men den anden blev og legede tæt på båden. Den svømmede rygsvømning og plaskede mest med sine finner så det gav et ordentlig smæld! Engang imellem dykkede den ned, for at komme op i et ordentligt spring hvor næsten hele dens over 15 meter lange og 40 tons tunge krop var over vandet. Imponerende, og alle på båden jublede – specielt Lesley J Den kunne vist blive ved hele dagen, men kaptajnen havde desværre en tidsplan der skulle holdes, så vi sejlede videre i forsøget på at finde flere ”badedyr”. Vi fandt et par pukkelhvaler mere, men de fnysede bare og forsvandt hurtigt under vandet igen. Kaptajnen fortalte, at de på dagens tidligere tur havde set 10 pukkelhvaler, men ingen af dem havde været så legesyg som vores. Godt vi valgte middagsturen, hvor vi rigtigt kunne se pukkelhvalen folde sig ud!

På vejen fra båden mødte vi et andet dansk par med to små børn der også var på rundrejse. De var ankommet til Los Angeles samtidig med os, men de havde indtil videre kun rejst fra Los Angeles til Santa Barbara (dog via San Diego) på de 2½ uge i en mobilehome (eller en RV, som de hedder herovre). Det fik os til at tænker over hvor store afstande vi har tilbagelagt på samme tid. Vi syntes dog ikke vi har brugt overdreven lang tid i bilen, men oplevet en masse. På de lange stræk har vi hørt en lydbog som vi netop blev færdige med i går. Så går tiden lidt hurtigere.

Parret kunne heldigvis guide os lidt videre i byen, så vi gik ind til centrum af byen. Her var masser af cafeer, restauranter og butikker der skulle studeres. Byen er i spansk stil og meget flot. Vi gik ned mod retsbygningen, hvor et tårn efter sigende gav en fantastisk udsigt over byen. Den måtte vi op i! Vi fandt skam også både bygning og tårn, men tårnet havde lukket 5 minutter før vi kom. Æv! L Byen skråner dog ned mod vandet, så mange steder kan man dog se en stor del af byen fra fortovet, men vi var dog lidt skuffede. Vi fandt derfor en bar med Happyhour, hvor vi druknede vores sorger i margaritaer. Inden vi kravlede i seng, hoppede vi i den opvarmede udendørs pool, hvor vi så månen og stjernerne.

Udsigten fra værelset

Søløver

Finnerne sidder normalt nederst

Jeg ka’ flyve, jeg ka’ flyve..

Jeg fløj…

(Beklager at mandagens noter først kom ud sent, men hotellets internet virkede ikke. Det giver nok mest mening at læse mandagens noter før du læser nedenstående J)

Vi startede dagen med at køre tilbage til Hearst Castle. Vi kunne ikke få nok af det flotte hus, og var sikker på at de andre ture ville vise endnu mere. Derfor valgte vi at se turen der viste kontrasten imellem det ældste gæstehus og den nyeste fløj af hovedbygningen, altså ene af ting vi ikke så på gårsdagens tur. Det var spændende at se endnu et kapitel af Hearst historien. Den ”nye” fløj blev færdig i 40’erne, og så mere genkendelig ud. Det var mere klassisk amerikansk stil, og ikke så præget af antikviteter fra middelhavsområdet. Vi fik desuden fortalt meget mere sladder om familien, og de stridigheder der stadig er omkring arven og de ægte og måske uægte børn det var blevet til. Dette gav et mere levende billede af husets beboere.

Dernæst kørte vi til Solvang – den danske by i USA. Det var mærkeligt! Vi gad godt vide om kinesere har det på samme måde, når de besøger Chinatown i fx San Francisco. På afstand så mange ting forholdsvis danske ud, både bygninger og navne på butikker. Men når man kom tættere på, så alt alligevel meget amerikaniseret ud: storke af plastik, ståtag af træplanker, den danske morgenmad med æbleskiver eller medisterpølse er vi endnu ikke stødt på derhjemme J Vi så desuden et galleri med billeder af Thomas Kinkade, der har malet nogle utrolig flotte Disney billeder. Lesley havde netop læst om ham da vi var i Carmel, uden at vide der var et galleri i Solvang. Billederne kostede desværre lidt mere end kreditkortet ville godkende – og vi går jo stadig og venter på svar fra banken vedr. Hearst Castle…

Så kørte vi til Santa Barbara, der har ry for at være USA's kønneste by. Vi nåede dog kun ned på en mole (Stearns Wharf) hvor vi fandt en restaurant. Her så vi kokken hive krabber op af akvarier, inden han jog i kniv i dem og smed dem i kogende vand. Det måtte vi prøve, så vi delte en krabbe inden vi gik hjem i seng. Den smagte himmelsk.

Håndskåren træseng i et af gæsteværelserne bl.a. brugt af Cary Grant

Fodring af egern på en resteplads

Glædelig jul

Så er der serveret!

Turen fortsatte ad Highway 1, og der var endnu engang fantastiske udsigtspunkter. Vejret var endnu klarere i dag, så man kunne se meget langt langs kysten. Vi havde dog bestilt tid til en rundvisning på Hearst Castle kl 13, så vi måtte holde øje med tiden. Pludselig så Lesley et sted, hvor sælerne lå og solede sig tæt op af vejen. Vi vendte bilen og fik kikket på dem, selvom det vist ikke var helt ok at parkere hvor vi gjorde. Et par kilometer længere henne, vidste det sig at der var en stor parkeringsplads og endnu flere sæler. Ups..

Efterhånden kunne vi se noget der lignede et slot ligge højt oppe, lidt inde i landet. Det kunne kun være Hearst Castle, og ganske rigtigt. Det er et kæmpe palæ, som en stenrige amerikanske avis konge william Hearst har opført tilbage imellem 1919 og 1947. Palæet blev brugt til beboelse af ham selv og familien. I de 4 gæstehuse blev et hav af kendte mennesker inviteret til at bo i kortere og længere tid. Eksempelvis Charlie Chaplin, Cary Grant, Bob Hope, Franklin Roosevelt, Winston Churchill og mange mange flere. I 1957 forærede Hearst palæet til den californiske stat, så den kunne blive åbnet for offentligheden. Vi havde valgt den grundlæggende rundvisning. Den startede med, at vi blev kørt i bus op til selve palæet. Dernæst blev man ført rundt i det ene mere fantastiske rum efter det andet. Først i et af gæstehusene.  Det ”lille” hus bestod af 4 store soveværelser og en stor fællesophold stue. Det hele var flot indrettet og vi kunne ikke lade være med at håbe, at lige præcis os to ville blive inviteret til blive et par dage… Dernæst kom turen til hovedhuset der med sine to smukke klokketårne mest lignede en domkirke. Her hørte vi historier om hvad der var sket hvor mens vi så de flotte rum. Bl.a. en overdådig stue der var 26 m lang, med et 400 år gammelt træloft fra Italien.  I den flotte anlagte have var der eksempelvis en stor udendørs swimmingpool, som blev bygget, revet ned og genopbygget hele 3 gange før Hearst var tilfreds. Hearst købte utrolig meget kunst i Europa, og det står nu rundt omkring i og udenfor palæet. Turene tager 1:45, og tiden gik hurtigt på vores tur. Efter rundvisningen var vi klar til at skrive under, men vi måtte nok liige snakke med banken først J Vi så efter turen en dokumentarfilm om Hearst og om palæet. Den burde man nok helst se inden rundvisningen, da den giver meget baggrundsoplysninger om familien og hvordan de gik hen og blev så ustyrligt rige og hvordan Hearst fik sin smag for klassiske europæiske bygningsværker.

Efter Hearst Castle kørte vi igen sydpå af Highway 1. Til sidst nåede vi Pismo Beach, hvor vi havde et hotelværelse ventende på os. Inden aftensmaden fik vi besøgt en Kmart, hvor vi fik lov til at returnere snekæderne igen. Nemt og ”billigt” J Efter aftensmaden fik vi endelig lavet en plan for de sidste dage af vores tur. Vi begynder at kunne se en ende på denne tur, selvom vi helt sikkert er klar på at tage et par måneder mere. J Utroligt så mange flotte og varierende steder man kan finde, på en så forholdsvis lille del af USA, som vi har kørt rundt i de sidste par uger…

Jamen! Bliver det da ved?

Sælerne soler sig

Hearst Castle – Poolen i tredje forsøg…

Mon Lesley kan finde sin plads?

Så skal der slappes af

Da vi i fredags kørte til San Francisco havde vi overset et godt råd om at man skulle komme nordfra, så man kørte over Golden Gate Bridge. Vi valgte derfor at ligge vejen forbi da vi forlod byen, selvom vi egentlig skulle mod syd. På vej dertil kørte vi desuden ned af den zig-zag’ende Lombard Street. Sjovt, men næsten mest fordi der stod en masse turister og fotograferede os for enden af bakken J Ved broen holdt vi ind, og kunne nu endelig se den tæt på – faktisk gik vi et stykke ud på den. Den er mindst lige så flot i virkeligheden, som på billeder. Den røde farve er meget speciel.

Dernæst startede sidste etape på turen, nemlig ned langs kysten til Los Angeles langs Highway 1. Der var en flot udsigt hele vejen, og vi holdt ind flere gange for rigtig at se udsigten. Et sted gik vi også ned til stranden, hvor Lesley smed sko og sokker, og fik mærket Stillehavets kolde vand mellem tæerne. Imens gik Peter på opdagelse på en klippe der gik langt ud i vandet.

Vi fortsatte turen til Carmel, hvor Clint Eastwood var borgmester i 2 år fra 1986. Han har desuden ejet en restaurant siden 70’erne i byen, så den besøgte vi og fik en Dirty Harry Burger. Dernæst fortsatte vi til Monterey Aquarium – ja, vi kan godt lide akvarier, hvis nogen stadig er i tvivl J Selvom det var turens tredje akvarium (hvis man tæller Seaworld med), var der stadig ting at blive begejstret over. Vi vidste eksempelvis ikke at de også havde et eksemplar af vores ynglingsfisk - en klumpfisk! De havde også rigtig flotte akvarier med søheste og goblere. Dyr der ellers plejer at have en lille plads i de fleste akvarier, selvom de er utrolig fascinerende at kikke på. Vi havde desuden adgang til et lukket område med strandfugle – det var en del af akvariets ”udslusning” for de skadede fugle de fik ind og tog sig af.

Fra Monterey og til hotellet i Carmel (jep, tilbage til Clints by) kørte vi af en privat betalingsvej der hedder 17-Mile Drive. Vejen går langs et om muligt endnu flottere kystområde, samt forbi berømte golfbaner ved Pebble Beach og ikke mindst nogen meget luksuriøse villaer. Vi kørte turen, mens vi nød solen gå ned over Stillehavet. Da vi nåede hotellet kunne vi konstatere at hotellets reklame ikke var overdrevet. Der ER en pejs på værelset! Godt nok gasdrevet, men det er vores grill jo også, så den fik Lesley hurtig tændt J

Golden Gate Bridge

Det er ikke tang, men søheste

Solnedgang fra 17-Mile Drive

Vi valgte allerede ved ankomsten til San Francisco, at vi ville lade bilen stå, og i stedet benytte offentlige transportmidler. Vi købte derfor en 3-dages billet, der både giver adgang til kabeltrukne sporvogne, elektriske sporvogne og elektriske busser. Vi havde derfor nøje studeret rutekortet om morgenen, da vi skulle med en tidlig afgang til Alcatraz. Desværre havde vi ikke lige været opmærksomme på, at den sporvogn vi ventede på, kun kørte den forkerte vej rund, så vi stod i næsten en halv time og ventede forgæves efter at have stået usædvanlig tidlig op. Vi skyndte os derfor hen til den kabel-sporvogne vi havde været med i går, men også her var vi lidt uheldige. Denne vogn kørte ikke samme sted hen, som vognen i går, så vi endte med at hoppe af vognen et pænt stykke fra havnen. Så dagen startede med en lang tur i rask trav, i stedet for en stille og rolig tur til havnen efterfulgt af morgenmad når vi havde fået billetter. Morgenmaden blev slugt i køen til båden, men vi endte med at nå det, og vi nåede endda at se den zig-zag’ende Lombard Street der har været med i flere film på vejen. Det viste sig desuden at det var meget heldigt vi havde reserveret billetter. Der var nemlig først ledige pladser på en afgang på mandag… Det er Lesley ret stolt af, for det var hende der insisterede på at vi bestilte billetter J

På Alcatraz så vi først en introduktionsvideo om stedet. Vi så bl.a. at øen startede som en del af det militære forsvar for San Francisco, men efterhånden begyndte hæren at bruge den til fængsel. Hæren valgte dog at droppe fængslet, og overdrog stedet til FBI der manglede et sted at gøre af alle gangsterne og andre hårde kriminelle i 30’erne. FBI lukkede dog fængslet i 63, da det var for dyrt at vedligeholde. Efterfølgende blev det besat af indianere i over 19 måneder i 1969, som protest med de tvungne deporteringer. Efter filmen fik vi udleveret et headset og en afspiller, der guidede os igennem fængslet fortalt af både tidligere fangevogter og indsatte. Det var en spændende tur, men stedet er meget forfalden, og mange steder var der adgang forbudt, fordi gulv eller loft kunne brase sammen. Det gjorde mest indtryk, at hvor slidt stedet var og cellerne var utrolig små samt at det ledende personales familier boede på øen i sin tid.

Tilbage på fastlandet tog vi ned på Fishermans Wharf, der er det helt store samlingspunkt i byen med restauranter, et hav af butikker og et lille tivoli. Den største attraktion, er dog at der holder en masse søløver til ud for molen. De ligger og soler sig på nogle tømmerflåder tæt på molen, og bliver ivrigt fotograferet af alle os turister. Vi fandt en restaurant, hvor vi fik serveret suppe i store udhulede brød. Dernæst tog vi til Alamo Square, hvor flere af husene er holdt i flot victoriansk stil.

Så tog vi tilbage til hotellet for at hvile fødderne og planlægge de næste par dage. Om aftenen besøgte vi Chinatown, hvor vi fandt de underligste butikker fyldt med både kinesisk skrammel, de flotteste antikviteter og det fineste håndarbejde. Bl.a. heste udskåret i elefant stødtænder til ½ million – stykket…

En af de små celler – bemærk toilettet bag sengen

Rundt på egen hånd

Så er der serveret

The painted ladies

Vi forlod hotellet først på formiddagen, hvor vi kørte til Colombia State Historic Park, som var en gammel western by. En amerikansk version af Den gamle by i Århus, hvor man kunne grave efter guld eller køre med diligencen. Vi nøjedes dog med at gå på indkøb, hvor vi fandt noget gammeldags slik J Dernæst tog vi videre til Railtown 1897, hvor vi fik en guidet tur rundt blandt gamle togvogne og lokomotiver. Desværre kørte de ikke før til april, så vi måtte nøjes med at kikke og høre historier. Flere af togene havde medvirket i mange Hollywood produktioner, bl.a. Tilbage til fremtiden 3 og Det lille hus på prærien. Specielt var vi fascinerede af små lokomotiver der lignede biler, bl.a. en ombygget Ford T – det havde vi aldrig set før.

Derefter fortsatte vi mod San Francisco, som vi nåede lidt i 6. Efter en øl på hotellet, gik vi mod centrum. Det viste sig at vi lå mere centralt end vi havde regnet med. Kun 10 minutters gang til Union Square, hvor vi tog en kabeltrukket sporvogn op igennem China Town og North Distrikt og med endestation i Fishermans Wharf ved havnen. Det var flot at køre igennem byen mens mørket faldt på, og sporvognen kravlede op og ned af gaderne. Vi stod af ved endestationen, og kikkede butikker indtil vi fandt en hyggelig lille restaurant ved havnen. Der fik vi smagt krabber, der er en særlig delikatesse i San Francisco.

På rov…

Fut fut

Cable car

Vi overnattede i Oakhust, kun 20 km syd for indgangen til Yosemite National Park. På vej fra værelset til restauranten med morgenmad, så vi både hjorte og grå egern helt tæt på. Efter morgenmaden kørte vi mod Yosemite, og det var en utrolig flot tur. Fra parken startede, og ind til besøgscenteret, er der omkring 1½ times kørsel. Vi brugte nærmere 2½-3 timer, da vi konstant stoppede op for at nyde udsigten og specielt de enorme vandfald. Vi stoppede bl.a. ved vandfaldet Bridalveil Fall (brudesløret), hvor vi kunne gå så tæt på vandfaldet, at vi blev våde fra ”skumsprøjtet”.

I området omkring selve besøgscenteret var der meget vejarbejde, så det tog nogen tid at finde derhen. Det endte endda med at vi måtte gå igennem en souvenirbutik, hvor vi lige blev nød til at købe et par meget nødvendige t-shirts mm. J I besøgscenteret fik vi anbefalet nogle gå-ruter, hvor vi ville komme endnu tættere på vandfaldene. Det var begrænset hvor mange ruter der var åbne pga. sneen, men det havde heldigvis tøet nok, til at der var godt gang i vandfaldene. Vi fik heller ikke brug for vores nye snekæder, så dem vil vi nok forsøge at returnere når vi finder en Kmart igen J Inden vi tog ud til rutens start, fik vi købt et par sandwich til en improviseret picnic.

Vi kørte ud til rutens startsted, og begav os af sted. Vi gik langs floden der førte op til det vandfald vi skulle se, og efter kort tid fandt vi et sted til vores picnic. Der var stort set ingen mennesker, selvom vejret var helt perfekt til vores T-shirts. Vi havde vores store vandrestøvler på, men det var helt unødvendigt, og tæerne kogte. Vi nød frokosten i de smukke omgivelser, mens vi holdt øje med de bjørne der skulle være i området… Vi gik videre langs floden, og jokede med bjørnen, og blev enige om at de helt sikkert var på den anden side af floden. Pludselig så vi dog nogle meget store spor i sandet tæt på floden, et sted hvor floden løb meget roligt. Vi måtte lige kikke en ekstra gang, men vi kunne ikke komme frem til at det var anden end bjørnespor, så kikkede vi os ellers lidt bedre for på resten af turen! Hurtigt derefter begyndte det dog at gå opefter, og vi så ikke mere til bjørnen. Ruten var lang og stejl, så vi fik sved på panden mens vi arbejdede os frem. Vi så endnu et vandfald på lang afstand på den anden side af floden, og brugte det som undskyldning til en kærkommen pause. Endelig nåede vi til en bro, hvor vi rigtig kunne beundre det vandfald vi gik efter – Vernal Falls. Om sommeren ville man have kunnet gået op til vandfaldets startsted, men på denne årstid var denne del af ruten spærret, så efter at have nydt synet, vendte vi næsen om og gik nu med raske skridt ned af bjerget igen.

Derefter kørte vi til Yosemite Falls, der er USA's højeste vandfald, med sine i alt 740 meter og verdens 5. højeste. Man kunne gå en tur til toppen, med det skulle man forvente at bruge 6-8 timer på, så det må vente til næste gang J Vi gik i stedet en tur langs bunden af vandfaldet, og så igen hjorte, eller rettere Mule Deers, som de vist hedder pga. deres store ører. Derefter kørte vi mod hotellet, der lå vest for parken. På vejen gjorde vi igen utallige stop, da udsigten igen og igen tog pusten fra os, og vi bare måtte ud og kigge. Til sidst var det dog solnedgangen vi beundrede, hvorefter vi måtte sno os igennem de sidste krøllede bjergveje i buldermørke.

Vi fandt frem til hotellet i Sonora, hvor vi glæder os til en god nats søvn, inden vi kører til San Francisco i morgen.

Brudslør i baggrunden

Sikke et syn!

Picnic på vejen

Og det går op ad, og op ad…

Turen værd

Havde sat vækkeuret, så vi kom tidligt op! Men vi havde også en del planlægning og hotelbooking der skulle laves, så vi kom igen igen sent af sted L Men nu har vi arrangeret de næste 4 overnatninger, samt en tur til Alcatraz når vi kommer til San Francisco. Vi startede turen med at finde et storcenter på vejen til Sequoia National Park, da vi manglede de lovkrævede snekæder og rent tøj. Vi fandt det hele i en Kmart og fik turens første middelmådige frokost i en Burger King. Vi kørte forbi grønne marker med græssende køer og kalve, enorme vindmølleparker, oliepumper, vinmarker og appelsinplantager. Det var igen en enorm kontrast til gårsdagens tur igennem ørkenen. Det var som at køre en sommerdag i Danmark, blot var alt lige ”lidt” større. J

Vi ankom til Sequoia midt på eftermiddagen, og kørte direkte til besøgscenteret – stadig i høj sol og fint sommervejr. Der fik vi oplyst at de fleste veje var spærret pga. sne, men at vi godt kunne tage op og se de berømte træer i Giant Forest, men skulle være forberedt på at der var op til 2m sne og meget sjappet! Vi troede næsten hun tog p… på os, men hun så nu meget alvorlig ud da hun sagde det… Der ville være ca. en times kørsel til General Sherman (det største og mest kendte Sequoia træ), og området omkring den ville være det eneste vi ville kunne nå, da det ikke ville være sikkert at køre på vejen hjem i mørke. Sådan advaret kørte vi af sted i sommertøj ad små snoede veje. Udsigten var enestående mens vi kørte op, og vi snakkede om hvor dejligt det var at se alt det grønne. Efterhånden som vi kom længere og længere op i bjergene, kom der også sne i vejkanten og i skoven. Vejen var fint ryddet, men sneen smeltede og gjorde vejene våde flere steder, så vi ville nødig køre der når nattefrosten kom. Vi vidste godt at træerne ville være store, men alligevel kunne vi ikke undgå at blive imponerede efterhånden som vi nærmede os. De var enorme! Da vi nåede parkeringspladsen ved General Sherman, fik vi vinterstøvlerne og vinterjakkerne fundet frem og gik ind i skoven. Der var rigtig nok meget sne, men intet i forhold til det vi havde oplevet i Bryce Canyon – specielt på kaneturen J Her var det dog begyndt at tø, så det var meget sjappet, og man gik ofte igennem sneen når man gik udenfor stierne. Så ofte stak benet pludselig en halv meter ned, og man skulle kravle op igen fra den våde sne. Vi nåede frem til General Sherman og blev som de øvrige gæster overvældet over dens størrelse. Den var endnu mere enorm end de træer vi havde mødt på vejen op. Ved foden har træet en diameter på 11 meter, en omkreds på 33 meter og den er 84 meter høj! Det var stort set umuligt at tage et billede der viste hele træet, men håber billederne giver en fornemmelse af det.

På vejen derfra stoppede vi ind ved en af appelsinplantagerne, og købte appelsiner med hjem til aftenskaffe, og de er rigtig gode J

På vej mod Sequoia

I starten af Giant Forrest

Lille Lesley ved foden af den store general

Åh nej, forfra igen… 1, 2, 3 …

Sov længe, fik foretaget de sidste indkøb før vi lagde Las Vegas bag os. Gjorde lige et sidste besøg i en M&M’s butik, hvor de på 4 etager havde ALT hjertet kunne begære af merchendise med de små chokolade knapper, og mere til… Allerede på anden etage havde Lesley fået nok, men vi fik dog set alle 4 etager.

Dernæst satte vi kursen mod Death Valley, der er en stor ørken, der ligger i en dal. Efter 2-3 timers kørsel i ørkenen, kom vi om ved et operahus. Ikke ligefrem det oplagte sted, medmindre man ikke ønsker publikum. Ørkenen mindede meget om Grand Canyon, bortset fra at her kørte vi direkte igennem den og at temperaturen her var omkring 25 grader. Første stop var Zabriskie Point, hvor vi mærkede varmen for første gang. Peter fik smidt de lange ærmer, mens Lesley fortryd at hun ikke havde shorts med. Vi nød udsigten og varmen, og ikke mindst aircondition’en, da vi kom tilbage til bilen J

Så fortsatte vi til Badwater Basin, der er det laveste punkt i USA. Det ligger 86 meter under vandoverfladen! Vi gik på ”søen”, der reelt er udtørret, og derfor blot består af saltaflejringer.  Da vi besøgte mens temperaturen endnu er til at holde ud, var der stadig steder med vand i kanten, og selve saltet var fugtigt. Vi ville også have besøgt Devils Golf Course, men der var stadig for fugtig, så vejen dertil var lukket. Derfra kørte vi til parkens besøgscenter, der stort set ligger midt i parken, og ikke ved parkens indgang som de øvrige parker vi har besøgt. Her fik vi anbefalet et par stop til vores videre tur, og fortsatte til nogle store sandklitter. Derfra videre til Mosaic Canyon, hvor vi gik en tur ind i en kløft der så ud til at være lavet af marmor. Den var meget smal, og meget flot.

Guiden havde anbefalet byen Ridgecrest til dagens sidste stop, da der her var mange muligheder for både overnatning og spisesteder. Det viste sig at flere hoteller var udsolgt, så vi endte på et helt nyt og fornemt hotel til en noget anden pris end normalt – Hampton Inn & Suites.

Hvor er vandet?

Sandklitter

Den smalle kløft Mosaic Canyon

Igen en dag med masser af oplevelser, selvom vi startede lidt sent efter en lang aften. Derfor besluttede vi hurtigt at droppe en af de planlagte ting, nemlig muligheden for at øve fritfald indendørs over en kæmpe ventilator. Æv, men der jo prioriteres. Vi startede med at købe billetter til det eneste klassiske Las Vegas Show der er tilbage – Jubilee på Bally hotellet. Dernæst fandt vi noget morgenmad/frokost, mens vi kikkede på dagens plan. Showet vi havde bestilt, var inkl. spisning før, så vi kom frem til vi måtte skære i vores plan igen. Det blev Hoover Dam der blev slettet, da vi jo havde set en anden stor dæmning for få dage siden. Så tog vi til biludstillingen på Imperial, hvor der er flere hundrede gamle klassiske biler. Langt de fleste er til salg med priser, mens andre ikke kan købes for penge. Der var utrolig mange flotte og berømte biler fra filmstjerner og andre kendisser, bl.a. sheiken af Brunei.

Dernæst gik vi til Venetian, hvor temaet er Venedig. Her fik vi en drink, mens gondolerne sejlede forbi og styrmanden (??) sang. Der var desuden optræden af operasangere på et torv i hotellet. Derefter tog vi hjem, og gjorde os klar til showet. Spisningen forgik på fransk restaurant i Paris, så vi nåede vidt omkring J Showet var en fantastisk oplevelse med caberet musik og sang, og med originale kostumer fra halvfjerdserne. Hvilke roller de enkelte piger får, afhænger af hvilke kjoler de kan passe, da de af princip ikke syr kjolerne til. For pigerne var der gjort mest ud af hovedbeklædningerne og halefjerene – resten var meget sparsomt beklædt J Herrerne viste frem, at deres tid motionscenteret ikke havde været forgæves. Vi nød showet, og kan kun anbefale denne oplevelse.

Efter showet gik vi ned til Treasure Island, hvor der vises et gratis show foran hotellet 4 gange hver aften. Da vi lige kom fra Jubilee, var det svært at blive imponeret, men det var dog pengene værd J Herefter var det planen, at vi ville have kørt til Stratosphere, og set udsigten over byen, men vi var både trætte og syntes efterhånden vi havde set nok til Las Vegas. Vores største problem lige nu, er at vi ikke er særlig godt forberedte på turen efter Vegas, men vi har dog hovedtrækkene, og så må vi tage det som det kommer.

En blandt mange drømmebiler..

Selv himlen er kunstig

Showtime!