Der var ingen mulighed for morgenmad på det ellers hyggelige hotel, så vi holdt ind på en rigtig typisk amerikans diner på vejen. Her fik Lesley lækre blåbær pandekager og Peter fik en omelet. Her kunne vi på tv se at der havde været tornadoer i USA igen, men heldigvis ikke hvor vi havde været. Vi kørte først 15-20 minutter mod et besøgs center, der guidede os til et vandfald. Så vi skulle køre tilbage forbi hotellet, hvor vi meget tæt på fandt et utrolig flot lille vandfald der hed Kaaterskill Falls. Vejret var også med os, da det var oppe på 30-32 grader og høj sol. Det blev kun til to små gåture her i Catskill Mountains, selvom her er fantastisk flot. Her kunne vi godt have brugt en dag eller to mere, så vi også kunne have nået op på toppen af en af bjergene. Måske endda se en af de bjørne vi så bjørnespor fra. Hvis man havde tid nok, kunne man få et certifikat, hvis man besteg de 35 højeste bjerge :-)

Så gik turen videre til Providence, der er hovedstaden i staten Rhode Island. Her skal vi for første gang i længere tid have hele to overnatninger og vi nåede endda frem allerede sidst på eftermiddagen. Det gav lidt ro, da vi de sidste nætter har været sent fremme, og har skullet afsted næste morgen. Vi benytter derfor lejligheden til at tage alle vores kufferter med ind, så vi kan få pakket lidt om. Alle vores indkøb og beskidte tøj kunne flyttes over i sin egen kuffert, som vi ikke behøver se før vi står i Danmark igen. I Providence blev der afholdt noget de kalder Waterfire, som vi havde læst om hjemmefra og planlagt ankomsten efter. Det er en masse små bål de laver ude i en lille sø midt i byen - lidt a'la ved åen i Aarhus. Det var utrolig flot, og det lykkedes os endda at få bord på en god restaurant med udsigt over det hele.

Hmmm, blåbær-pandekager...

Vandfald med udsigt

Solen skinner

Lidt længere nede af floden

Walmart - en amerikansk mega-Bilka. Bemærk pose-karusellen, som kassedamen løbende fylder og drejer om til kunden. Der er sgu smart :-)

Prinsessen på ærten var glad for skamlen

Rådhuset i Providence

Bålstederne i søen

Udsigten fra restauranten

Søen var pyntet med flotte lysende fisk

Havde en lidt urolig nat i Toronto, da der vist var nogen der havde låst sig ude af deres hotelværelse, og derfor forsøgte at banke på alle dørene og vinduerne omkring kl 5. Så meget for en nattesøvn :-( Vi sov derfor helt til kl. 8:30, hvor vi ikke plejer at sove længere end til kl. 7:00. Så planen var allerede lidt bagud da vi kom afsted. Men vi tog først til en stor markedshal, hvor der kunne købes alle mulige former for mad - både fersk, frosne og tilberedt. Specielt kæmpe steaks og levende muslinger og flotte grøntsager og frugt skilte sig sig ud. Lesley købte nogle syltede gulerødder og surt syltede små pærer. Så får vi se om vi må tage dem med hjem til Danmark.

Herefter tog vi ud til en gammel togstation, der var bliver omdannet til en kæmpe butik med alt i alkohol. Canada har et system a'la det svenske Systembolaget, så alkohol kan kun købes i statslige butikker. Dette er så Canadas største, så den skulle vi se. Vi fik suppleret lidt til lageret, og drog afsted tilbage mod USA.

Vi havde overvejet at køre rundt øst om Ontario Lake, men vi var lidt bange for at de var mere strikse ved grænseovergangen den vej, da de var utrolig overfladiske ved overgangen ved Niagara. Det ville også blive en længere tur, og efter sigende var der ikke alverden at se på turen. Så vi endte med at køre tilbage til Niagara, og krydsede uden problemer grænsen tilbage til USA. Der sætter vi næsen mod Catskill Mountains, hvor vores næste overnatning var planlagt. Det var en lang tur igennem flot, men desværre meget ensformig natur, og vi nåede først hytten omkring 21:30, så det var helt mørkt. Vi håber at imorgen vil vise et område med mulighed for en flot gåtur i bjergene.

Klar til grillen

Sådan så de fleste timer ud idag

Nattens ly. (Linsen trænger vist til at bliver pudset efter Niagara...)

Vi stod op til en morgen med solskin, spændte på at at se Niagara Falls. Vandfaldene var helt sikkert flotte, men vi huskede bare begge tilbage på vandfaldene i Yosemite National Park, som vi besøgte i 2010. De var altså mindst lige så flotte, og der var langt færre turister og gøjl omkring. Vi tog dog en sejltur helt ind til vandfaldene med Maid of the Mist bådene. På trods af moderigtige blå regn-ponchoer, blev vi godt våde alligevel. Men det var en sjov tur, hvor vi virkeligt oplevede hvilke kræfter vandet har.

Derefter hoppede vi i bilen, og kørte lidt op langs floden, igennem byen Niagara-on-the-Lake (ja, det hedder den!). Der er en række vinbønder i området der laver is-vin, som en vin lavet på frosne druer. Det giver en meget sød smag - næsten som dessertvin. Og ikke nok med det - det sælger også af det, og tilbyder endda smagsprøver :-) Dem fik vi besøgt 3 af de 28 der ligger omkring byen, og fik også købt lidt. Selve isvinen var dog hundedyr, så vi købte mest almindelig hvidvin til afterne på hoteller. Vi er faktisk igang med en flaske lige nu :-)

Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Toronto. Efter at have studeret lidt brochurer, fik Lesley lov til at få sit ønske opfyldt. Nemlig aftensmad med kniv og gaffel, og ikke bare en hotdog, burger, sandwich eller lign. som vi vist havde fået de sidste dage. Vi bookede derfor et bord på 360 Restaurant, der er placeret næsten i toppen af CN Tower. Selve tårnet er 553m højt, men i restuaranten er man "kun" 351m oppe. Men SIKKE en udsigt! Vi sad der fra skumringen til det var helt mørkt. Maden var desuden helt suveræn, på trods af flere advarsler om det modsatte. De må have fået en ny kok, for dette var helt klart Gourmet på Højt plan ;-)

Vandfaldene på sikker afstand

Beredt, men stadig uvidende om hvor våde vi endte med at blive.

Første indkøb af isvin, og med vinmarkerne i baggrunden

Kørsel mod Toronto - CN Tower skiller sig ud

Udsigten i skumringen

Og senere i mørket. (en omgang tog 72 minutter, og vi sad der i næsten 1½ omgang)

Ron havde dækket et bord bare til os to, hvor han først servede en skål med frisk netmelon med yoghurt. Dernæst serverede han french toast, men en speciel variant med æbler og bacon til. Til desert (jep, det får man åbentbart til morgenmad her) fik vi tærte, hvor Lesley fik en chokolade tærte og Peter fik en citron tærte. Alt smagte himmelsk, og imens snakkede vi med Ron om hvordan det var at leve sammen med amish befolkningen. Ron og Pat har boet der i 7 år, og er efterhånden blevet accepteret. Han kunne fortælle om hvordan han kørte taxe for dem, da familiebesøg med hestevogn godt kunne være besværligt - de skulle jo hjem og malke om eftermiddagen. Han kunne også fortælle at deres husholdningsmaskiner kørte på trykloft, da de ikke havde indlagt strøm. Til gengæld havde de mange solceller og LED pærer og genopladelige batterier. Ron kunne fortælle, at der er en helt industri med produkter der netop var tilpasset deres regler. Regler blev dog løbende justeret, for at de stadig skulle kunne være konkurrencedygtige med store moderne landbrug.

Dernæst kørte vi 575 km nordpå mod Niagara Falls. Der ligger både en turistby omkring vandfaldene i USA og Canada, men alle anbefaler udsigten fra Canada, så der skulle vi selvfølgelig også hen. Undervejs kørte vi næsten konstant i regnvejr. Når nu det skulle regne, så var det heldigt at vi bare skulle sidde i bilen. Undervejs gik der næsten også helt sport i at se døde dyr i vejkanten. Tror vi nåede op på omkring 10-15 døde rådyr og omkring 5 vaskebjørne. Derudover så vi heldigvis også mange levende dyr, men mange af dem stod faretruende tæt på vejen, så det var måske bare et spørgsmål om tid før der lå endnu flere. Lesley så desuden en bambi og et par murmeldyr undervejs.

Da vi endelig nåede frem til Niagara Falls, regnede det næsten ikke mere, men det var alt for tåget til at vi kunne se noget. Vandfaldene skulle ellers være lyst op om aftenen, men vi kunne kun høre vandfaldene. Selve byen er dog også noget for sig! Vi var blevet advaret om at byen var meget plastik og kaotisk, og må give dem ret i. Lidt et mix af Las Vegas og en standpromenade ved middelhavet. Spøjs by, men vi fandt en spillehal, hvor vi fik skudt utallige pirater og genfærd, inden vi gik hjem på hotellet.

Udsigten det meste af dagen

Vi kørte langs denne flod det meste af dagen

Tågen skjulte lidt hvor flot området egentlig var

Idag er selve Memorial Day. Vi havde læst, at denne dag afholdes en cermoni på Arlington kirkegården med enten præsidenten eller vicepræcidenten. Man burde allerede være der kl. 9, for at nå igennem sikkerhedskontrol inden det startede kl 11. Ved ankomst til kirkegården stilte vi os automatisk i en lang kø. Efter nogle minutter gik det op for os, at det var køen til nogle busser der kørte folk ind til centrum af kirkegården hvor cermonien fandt sted. Da solen skinnede fra en skyfri himmel valgte vi at gå derind i stedet. Det er en millitær kirkegård, og med antallet af gravsten (over 275.000) er det tydeligt at USA har deltaget i mange krige, og der begraves i gennemsnit 27 om dagen!

Efter at have set utallige gravsten, nåede vi frem til Memorial Amphitheater, hvor vi sad i stegende sol i i en times tid, inden selveste Barak Obama dukkede op. Han startede med at lægge en krans på den ukendte soldats grav. Der var taler fra bl.a. præsidenten og imponerende sang fra en soldat. Da cermonien var færdig, tog vi ud på kirkegården igen for at lægge den rose vi havde fået ved indgangen på en gravsten.

Derefter tog vi ind til centrum igen, hvor Memorial Parade startede. Der gik forskellige grupper af soldater fra både nutid og fortid. Der gik også grupper fra skoler der spillede og dansede. Paraden var flot, men dog ikke så stor og prangende som man ser fra fx paraderne i New York. Temaet er jo også at mindes, så det ligger en vis dæmper på festlighederne.

Herefter tog vi tilbage på hotellet og hentede bilen, så vi kunne komme videre til næste stop, der er i Amish området. Undervejs fik vi handlet ind i et Target stormargasin, og efter en del bøvl med vores kreditkort, havde vi tanket op med tøj, diverse elektronik, mad og drikke. Denne gang skulle vi for første gang bo på et Bed & Breakfast. Klokken var desværre mange før vi nåede frem, men vi blev pænt modtaget af Pat og Ron, der fortalte vi var de eneste gæster i nat. Vi var godt bombet, så vi gik næsten direkte op på værelset.

Amphiteatre i Arlington Cemetery

Præsidenten for det hele

En blandt mange mange tusinde gravsten. (og på mange af dem står der et navn på begge sider)

Parade gennem Washington

Sådan ser det ud, når Lesley får lov at vælge værelse på vores Bed & Breakfast

Idag stod den på museer! Vi startede på International Spy Museum, hvor vi fik ny identitet, og bagefter blev vi indviet i hemmelighederne omkring det at være spion. Vi så små gemte våben og kameraer. Bl.a. en paraply med indbygget gift pil, og pistol forklædt som læbestift.

Ude på gaden kunne vi høre torden i det fjerne. Det var Rolling Thunder der var på vej! Der er en forening der startede som krigsveteraner, der ville demonstere mod at der stadig var amerikanske krigsfanger rundt om i verden. Demonstrationen har efterhånden vokset sig enorm, og idag anslår man at omkring 250.000 store motorcykler deltager. Veje bliver spærret af, og de kører en ca ½ times tur rundt om centrum i Washington. Fra de første til de sidste motorcykler, går over 3 timer, og der var den ene flotte Harley efter den anden. Et imponerende syn, og ikke mindst lyd.

Da vi efterhånden havde fået nok af motorcykler, tog vi en tur ind på National Air and Space museum. Her så vi fly, satelitter og rumskibe, bl.a. kommandomodulet fra Apollo 11, der hjalp Amstrong til månen. Der var desuden en rekonstruktion af brødrene Wrights fly.

På vejen over til American Indian Museum så vi lige lidt flere motorcykler. På museet så vi lidt om indiansk kultur, og fik prøvet noget indiansk mad. Man skulle næsten tro at det var der McDonald havde fundet opskriften på deres Chicken McNuggets, for der var ikke den store forskel.

Mens vi så motorcyklerne, faldt vi snak med en lokal, og hun anbefalede os at besøge botanisk have. Efter nogle dage i storbyer, var det helt rart at komme ind i mellem træer og blomster. De havde bl.a. en utrolig flot rosenhave.

Så tog vi et smut tilbage på hotellet for få ladet os og kameraet op igen, inden vi skulle videre til aftenens gratis koncert. Koncerten foregik på plænen foran Capitol Hill, som de jo spærrede af igår. Som til næsten alt mulig andet vi deltager i, er sikkerheden stor. Så det er en ren refleks at man tømmer lommer og tager bæltet af ved indgangen til den sædvanlige sikkerhedskontrol. Koncerten var en mindekoncert, hvor de hylder deres faldne og alle de familier der har mistet. Vi har ikke kunnet finde hvormange der deltager, men det var MANGE, og koncerten blev sendt direkte i tv, og er et af de mest sete programmer hvert år. Der deltager en række kendte skuespillere og sangere. I år holdt bl.a. Colin Powel og Ed Harris en tale.

Hjemme på hotellet sluttede vi dagen af med en kold øl, og en let anretning bestående af brød, laks, æg og pickles.

Harley efter Harley - i timevis...

Godt det ikke er sådan man flyver idag!

Roser i botanisk have

Koncerten ved Capitol Hill

Morgenen startede igen med hotellets morgenmad, og som alle andre Best Western hoteller, er der mulighed for at lave sine egne lækre vafler. Her i Philadelphia har de endda en speciel skabelon, der laver en flot Liberty Bell direkte på vaflen.

Turen startede med at vi tidligt stillede os i kø til en guidet tur til Independence Hall. Her blev uafhængighedserklæringen og senere forfatningen skrevet, og er derfor stedet for USAs fødsel. Vi stod i samme rum, og kunne se de originale møbler og bøger på bordene. Efterfølgende så vi Liberty Bell der samlede folk til at høre uafhængighedserklæringen blive læst højt for folket.

Derefter satte vi os i bilen og kørte mod Washington DC, og følger ruten for hovedstaden, der også startede i Philadelphia, for at at blive flyttet til Washington DC i år 1800.

Vi bor meget centralt, kun 300m fra Capitol Hill som vi først ville besøge. Der var dog afspærret pga. en stor mindekoncert imorgen aften. Så fortsatte vi ned gennem National Mall, der er et stort åbent grønt område der er er omkranset af en lang række spændende museer. Dem sprang vi over idag, men vi fik gået en meget lang tur og kom hele vejen rundt. Dvs. helt ned til enden, hvor Abraham Lincoln sidder og op til Det Hvide Hus. Sikkerheden er dog skærpet pga. helligdagene (Memorial Day) så vi kunne ikke komme så tæt på som man kan normalt. Undervejs fik vi set utallige store mindesmærker for præsidenter, faldne og krige. Bl.a. Washington monumentet, der er en 169m høj obelisk rejst til ære for George Washington - USAs første præsident.

Morgenmad!

Frokost på rasteplads på vej mod Washington DC

World War II Memorial med Washington monumentet i baggrunden

 Det Hvide Hus lidt beskyttelse omkring

Idag tog vi på en lille rap rundtur i byen. De amfibiekøretøjer der blev lavet under anden verdenskrig til bl.a. landgangen i Normandiet, blev i 70'erne transporteret tilbage til USA, hvor de blev omdannet til turistbusser/både i havnebyer. Vores Kaptajn Betsy gav os en god guidet tur rundt, hvor vi fik set de vigtigste ting og fortalte mange sjove historier om byen.

Derefter tog vi på besøg i Betsy Ross' hus, hvor hun efter sigende syede de første amerikanske flag i 1777. Huset er nu omdannet til et museum. Oprindelig sad stjernerne i en cirkel - faktisk lidt som EU flaget.

Så tog vi på virksomhedsbesøg - nemlig en fabrik der laver mønter! Der fik vi historien om hvordan USA fik sine egne penge og hvordan de laves. Vi kunne se ind til maskinerne og samlebåndene, og der var også næsten samme sikkerhed, som i lufthavnen :-) Det tog oprindelig 3 år at få lavet de første 1 million mønter. Nu kan de lave det på ½ time!

Så gik turen til National Contitution Center, hvor amerikanerne hylder deres forfatning. Her fik vi historien om fødslen af USA, som jo foregik her i Philadelphia. Her gik vi bl.a i et rum med utroligt flotte og næsten levende statuer af alle de vigtigste personer fra dengang. Næsten som i Madam Tussauds, blot i kobber.

Efter al den gamle historie, skulle vi lidt frem i tiden, og fandt frem til den berømte trappe, som Rocky løb op ad i sin boksetræning - Peter gentog turen og har haft ømme lår lige siden. :-)

Sidst var planen, at runde dagen af med en tur i ZOO, men da vi endelig fik gået helt derud, så viste det sig at de lukkede om 45 minutter. Så vendte vi om, og fandt tilbage til hotellet for en pause inden sen aftensmad.

Vejret har ikke været super - det har regnet jævnligt, og blæst en del, så vi har ikke fået taget så mange billeder. Specielt vores havnerundfart fortjente bedre billeder.

Ride the Ducks

Betsy Ross med sit flag

Rocky Balboa og junior

 En lille del af en kæmpe skulptur for George Washington - find Lesley :-)

Så blev en ny USA rejse skudt igang! Igen fra Billund via Amsterdam, men denne gang til JFK lufthavnen i New York. Lille forsinkelse på flyet fra Amsterdam samt over to timers kø i kontrollen i New York gjorde at klokken var noget mere end forventet da vi kunne sættes os i udlejningsbilen. Det blev en stor hvid Dodge Charger, på trods af udlejningsdamens advarsel om dens benzinforbrug :-)
Første overnatning var allerede planlagt og booket i Philadelphia, så vi havde lige 170 km til at lære bilen at kende, mens vi kørte syd om New York.
Det var blevet mørkt før vi nåede hotellet, og vi vidste godt at der ikke var parkering direkte ved hotellet. Vi smed derfor bilen og skyndte os ind med bagage og spurgte om hvor vi kunne parkere bilen. Receptionisten sagde at hvis ikke vi holdt lovligt allerede, skulle vi skynde os ud og flytte den, men det var allerde for sent. En hilsen på 76$ sad i foruden! :-( Nå, men vi fik bilen flyttet hen på en nærliggende parkeringsplads, hvor den forhåbentlig holder endnu.
Efter en god nats søvn, er vi nu ved at vågne op til en tur rundt i byen hvor USA nærmest blev født.

Vores ny tro følgesvend

Veerazano Narrow Bridge som vi krydsede

Godnat...