Vi stod op til en morgen med solskin, spændte på at at se Niagara Falls. Vandfaldene var helt sikkert flotte, men vi huskede bare begge tilbage på vandfaldene i Yosemite National Park, som vi besøgte i 2010. De var altså mindst lige så flotte, og der var langt færre turister og gøjl omkring. Vi tog dog en sejltur helt ind til vandfaldene med Maid of the Mist bådene. På trods af moderigtige blå regn-ponchoer, blev vi godt våde alligevel. Men det var en sjov tur, hvor vi virkeligt oplevede hvilke kræfter vandet har.

Derefter hoppede vi i bilen, og kørte lidt op langs floden, igennem byen Niagara-on-the-Lake (ja, det hedder den!). Der er en række vinbønder i området der laver is-vin, som en vin lavet på frosne druer. Det giver en meget sød smag - næsten som dessertvin. Og ikke nok med det - det sælger også af det, og tilbyder endda smagsprøver :-) Dem fik vi besøgt 3 af de 28 der ligger omkring byen, og fik også købt lidt. Selve isvinen var dog hundedyr, så vi købte mest almindelig hvidvin til afterne på hoteller. Vi er faktisk igang med en flaske lige nu :-)

Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Toronto. Efter at have studeret lidt brochurer, fik Lesley lov til at få sit ønske opfyldt. Nemlig aftensmad med kniv og gaffel, og ikke bare en hotdog, burger, sandwich eller lign. som vi vist havde fået de sidste dage. Vi bookede derfor et bord på 360 Restaurant, der er placeret næsten i toppen af CN Tower. Selve tårnet er 553m højt, men i restuaranten er man "kun" 351m oppe. Men SIKKE en udsigt! Vi sad der fra skumringen til det var helt mørkt. Maden var desuden helt suveræn, på trods af flere advarsler om det modsatte. De må have fået en ny kok, for dette var helt klart Gourmet på Højt plan ;-)

Vandfaldene på sikker afstand

Beredt, men stadig uvidende om hvor våde vi endte med at blive.

Første indkøb af isvin, og med vinmarkerne i baggrunden

Kørsel mod Toronto - CN Tower skiller sig ud

Udsigten i skumringen

Og senere i mørket. (en omgang tog 72 minutter, og vi sad der i næsten 1½ omgang)