I dag skulle vi videre fra Hiroshima til Osaka. Efter morgenmad på hotellet fik vi pakket og gik til stationen. Ingen stress, men vi havde en del bøvl med at få aktiveret vores togbillet. Vi havde et 14-dages kort som skulle aktiveres med ens pas, men vi kunne ikke få det til at virke i automaterne og skulle derfor i kø. De havde særskilt kø til turister og tror faktisk det var hurtigere end den til de lokale. Det lykkedes endelig og vi kom ombord i et af deres lynhurtige tog. Det var efterhånden blevet frokosttid, så vi tog et par madbokse med fra stationen. Endnu en ting fra vores mad-liste. Det skuffede heller ikke. Næste gang skal vi prøve deres madbokse der kan lave varm mad. Det kommer forhåbentlig senere.

Undervejs mod Osaka havde vi et planlagt stop ved Himeji slottet, der er et af Japans flotteste. Det krævede dog at vi kunne få opbevaret vores bagage på stationen, da vi ikke kunne tage det med på slottet. Vi var desværre ikke de eneste med den ide, så det tog også lang tid før der endelig kom nogen og hentede deres bagage, så vi kunne få vores opbevaret. Selve slottet var fantastisk, men tiden var løbet lidt fra os, og da rundturen i slottet efter sigende tager omkring 2 timer i konstant gåsegang med alle de andre turister sprang vi den over. I stedet besøgte vi en nærliggende have der igen viste hvor imponerende japanske haver og parker er.

Inden vi hoppede på toget videre til Osaka fik vi en softice med grøn te! Der skal grøn te i alt herovre, så hvorfor ikke også is?

Vi skulle igen have været med det hurtige shinkansen tog, men et eller andet gik tabt i oversættelsen og det blev i stedet et bumletog med 117 stop inden Osaka. Vi troede egentlig vi havde god tid i dag, men det endte med at blive lidt presset. På stationen tog vi derfor en taxa til hotellet, og samtidigt med at vi tjekkede ind bad vi dem om at bestille en ny taxa til os. Smed bagagen og ned i taxaen og videre til dagens planlagte tur.

Vi mødtes denne gang med en masse andre madglade turister, og blev delt op i grupper af ca 8-10 personer med hver sin guide. Dernæst skulle vi på mad-crawl! Dvs. besøge 5 restauranter og få 13 forskellige retter i løbet af 3 timer! Yummy! Det var en god tur, hvor vi bl.a. smagte takoyaki, som er en slags æbleskiver med blæksprutte i og selvfølgelig en masse dressinger på. Det smagte også vældig godt og vi endte faktisk med at besøge den restaurant igen dagen efter til en aften-snack.

Efter turen gik vi rundt i Osaka og så butikker og restauranter og deres underlig version af Eiffeltårnet. Dette var første gang vi oplevede ekstremt mange turister og alt det larm og aktivitet det gav. Her var det faktisk en del af charmen ved stedet, men hvis det havde været ude ved et tempel eller i naturen havde det været helt anderledes. Peter prøvede bl.a. en bod hvor man kunne kaste med kastestjerner som en ninja! Det har vi ikke lige set før, og er faktisk sværere end det ser ud.

Madboksen i toget med alle mulige lækkerier

Himeji slottet i al sin pragt

To lokale vi mødte

Endnu en flot japansk have (Koko-en garden)

Her var vist ingen karper, men der var kæmpe frøer

Softice med grøn te - det bedste grønne te vi endnu har fået

Den madglade flok med deres Eiffeltårn i baggrunden

De tomme skåle efter den første restaurant

De berømte æbleskiver

Japan er fyldt med automater. Typisk har de sodavand, men her er det alkohol i mange varianter. Boksen øverst til højre skulle bruges til at kontrollere brugerens id kort, så kun folk over 18 kunne købe. I denne bydel var den boks dog slået fra, så alle kunne frit købe øl, vin og shots.

Mange restauranterne har plastikmad stående fremme så man kan se hvad man køber. Normalt er de dog i rigtig størrelse, men her var den lidt større

Nightlife i Osaka med et pariserhjul

Tidlig op, for vi havde booket en guidet tur til øen Miyajima og dernæst rundt i Hiroshima. Vi gik langs en flod til banegården hvor vi skulle møde guiden. Det var kun os og et australsk par. Vi startede med at tage toget en lille time sydpå, hvorefter vi sejlede over til øen Miyajima. På øen blev vi mødt af rådyr der gik frit blandt os turister uden at være det mindste generet af os. Det var heldigvis forbudt at fodre dem, så de var slet ikke nærgående.

Første stop var den berømte Tori port, der ved højvande ser ud til at flyde på vandoverfladen. Vi kunne dog næsten gå tørskoet derud og fik taget de obligatoriske billeder.

Dernæst gik turen til to af øens templer, hvor vi så utallige munke figurer og statuer. Specielt de små røde huer på statuerne var specielle, men åbenbart meget udbredt i Japan. Det er en måde at få "munkens" støtte eller velsignelse på. Vi købte en spådom skrevet med usynlig skrift, der først kom frem når skriftrullen blev våd. Vi tror nok den var positiv så vi tog den med hjem - hvis den havde været negativ skulle man hænge den op på templet, så dårligdommen ikke fulgte med os.

Øen er også kendt for sine østers, så vi fik prøvet både grillet og friturestegte østers i en lokal restaurant. Så er det prøvet, men næppe noget vi behøver igen.

Efter frokosten tog vi retur til Hiroshima, hvor vi så mindesmærker fra atombomben der blev smidt 6. august 1945 og dræbte over 130.000 og var skyld i utrolig megen lidelse i mange år efter. Vi, og utallige skoleklasser, besøgte dernæst Hiroshima Peace Memorial Museum, hvor vi fik set mange ubehagelige historier og effekter fra eksplosionen og eftertiden. Så sagde vi tak for turen til guiden, og drog selv videre.

Vi trængte til at få humøret op, så vi efter lidt udfordringer kom med en bus til en flot park (Shukkeien). Det var indbegrebet af en Japansk have med små stier rundt om en sø med små øer. Nogle af øerne lignede nærmest forvoksede bonsai træer. Igen var der karper, men nu også skildpadder der fulgte os rundt.

Denne gang var vi bedre forberedt, og fandt nu en restaurant hvor vi kunne få Hiroshima Style Okonomiyaki. Det var lækkert og første ting på mad-listen der kunne streges ud. Herefter havde vi kun en enkelt ting tilbage på planen. Vi skulle se en traditionel japansk forestilling (Kagura) med store kostumer, dans og sang. Vidste ikke helt hvad vi gik ind til, men det var helt perfekt til at runde dagen af med inden vi gik hjem på hotellet. 

Genialt at have benzinslangerne hængende oppefra, så det er ligegyldigt hvordan man parkerer på tankstationen

Langs floden til banegården på fredsstien

Rådyrene ville også shoppe

Vi var ikke de eneste ved Tori porten

Indgang til tempelområdet med utrolig mange detaljer

De røde (nisse)huer så altså ret sjove ud

Spådommen skulle afsløres

Kan de li' østers?

En af de få bestående bygninger og den stod endda næsten lige under hvor bomben sprang. (Lige under bomben var et hospital)

Vi spurgte om det var en evig flamme. Guiden sagde, njah, den skal brænde så længe der finde a-våben i verden...

En masse skoleklasser var også på besøg

Glaskrukker fra en fabrik - de smeltede sammen pga. varmen fra eksplosionen

Den flotte park

Hiroshima Style Okonomiyaki er en slags pandekager med kål, nudler og kød imellem og med dressinger ovenpå - og selvfølgelig med sake til

Teater/musical med tekster på storskærm

Og her er dæmonen de gode munke skal slå ihjel

Afgang fra Aalborg mandag formiddag – mellemlanding i København inden det store træk til Tokyo. Kort før landing hører vi med et halvt øre, at man skal hente bagagen i Tokyo, selvom den evt. er tjekket ind videre til næste flyvning. Lettere panisk får vi spurgt to stewardesser om det virkelig kan være rigtigt, da vi kun har 1½ time inden vi flyver videre til Hiroshima! Det havde vi været bekymret for allerede ved bestilling, men blev beroliget af at bagagen jo automatisk kom hele vejen – det gør den så ikke alligevel. Dvs. vi skal igennem immigration, hente bagage, skifte terminal, checke ind igen og aflevere bagage igen, samt igennem security igen – alt sammen på 1½ time i et land man næsten ikke kan kommunikere med. 

Efter flere gange at få lov til at gå udenom køen, og have fået smidt et par togbilletter i hovedet, fordi det er hurtigere at skifte terminal med tog end shuttlebus, så nåede vi frem til vores sidste flyvning få minutter før boarding lukkede. Lidt for presset, men de fik endda også vores bagage med. Imponerende, trods alt. 

Lidt mere roligt var den sidste time med bus ind til Hiroshima centrum. På hotellet var værelset ikke klar, men vi kom af med bagagen og kunne gå på opdagelse i byen. Vi faldt over en lang shopping arkade (Hondori Shopping Street) der havde alle mulige underlige japanske nichebutikker. En spillehal i 6 etager med 100-200 maskiner per etage, tøjbutik kun med strømper, restauranter med en masse mad vi aldrig har set eller smagt før (endnu!) osv. 

Derefter tog vi til Hiroshima Castle, hvor vi kom lidt for tæt på lukketid til både borgen og helligdommen. Vi havde desværre ikke fået hævet kontanter endnu, så vi kunne ikke købe spåkager, men kunne dog komme ind i borgen. Fantastisk flotte bygninger – og en masse om både den oprindelige historie, samt genopbygningen efter atombomben i 1945. 

Herefter tog vi tilbage på hotellet til et tiltrængt bad, inden jagten gik ind på aftensmad. Vi havde udset os Hiroshima Style Okonomiyaki, som man af gode grunde kun kan få her, men det var blevet så sent at alle de restauranter vi havde udset os havde lukket. Vi endte derfor i stedet lidt tilfældigt (efterhånden ret sultne) på en japansk fiskerestaurant. Ikke lige det vi havde planlagt, men det var sjovt at prøve noget helt anderledes – bl.a. noget a’la tun-tatar med tørret fiskeskæld.

Tilbage på hotellet gik vi direkte i baren på tagterrassen, da vi fik poletter til gratis cocktails ved ankomst. De skulle jo nødig gå til spilde :)

Så var det på hovedet i seng efter mange timer uden ret meget søvn. 

Fantastisk udsigt undervejs!

Er lidt i tvivl om piloten var helt ædru...

Shoppinggaden var lige så lang i den modsatte retning 

En etage fyldt med samle-op maskiner - hvert med sit tema: Hello Kitty, Pokemon, Harry Potter, Starwars osv osv

Hiroshima Castle - udsigten fra toppen var også fantastisk

Voldgraven var fyldt med karper

Første aftensmad

Idag kørte vi til Stirling, der ligger centralt i Skotland, og derfor også har haft en vigtig rolle i magten om Skotland. Her blev for 700 år siden kæmpet det mest berømte skotske slag, nemlig slaget ved Bannockburn, hvor englænderne blev besejret af Robert the Bruce (sejt navn), selvom han var i undertal. Denne sejr bliver i år fejret med et kæmpe arrangement i Stirling, hvor man kan opleve bl.a. en genopførelse af slaget (3 gange i løbet af dagen) med flere hundrede udklædte soldater. De havde på forhånd advaret om at det sikkert ville blive et kaos med trafikken og proppet på området, men vi tog tidligt derud og var forberedt på det værste. Vi oplevede dog ingen problemer, og blev lynhurtigt dirigeret ind på en parkeringsplads, og kunne nemt opleve alt i boderne på pladsen og fik også set en flot genopførelse af slaget. Da vi kom ud fra kamp-pladsen, var hele området som forandret! Pludselig stod der mindst 50 personer i kø til ALLE boder med mad, og køen til selve kamp-pladsen snoede sig som en slange igennem hele pladsen - gætter på at den var langt over 500 meter! Vi gik måbende rundt, men havde heldigvis ingen problemer i de få boder vi endnu ikke havde besøgt, da folk jo stod i den lange kø :-)

Bannockburn ligger lige udenfor Stirling, men vi kørte også ind til selve byen. Her gik vi en tur langs byens gamle forsvarsværk, og op til Stirling Castle. Endnu en flot tur med mange gamle bygninger, og endnu en gang var vejret med os.

Herefter kørte vi ud til to helt nye skulturer af heste, kaldet The Kelpies. De er en hyldest til de heste, de tidligere blev brugt til at slæbe bådene igennem kanalerne. Hestene er omkring 30 m høje og utrolig flotte og livagtige.

Vi rundede dagen af med en tur i hotellets pool.

Klar til kamp

De skotske bønder mod de engelske soldater

Slagmarken

Starten på køen

Fra rundturen i Stirling

Hestene på hver side af kanalen

Nærbillede

Idag kørte vi mod øst, til en lille by der hedder Ceres. Her blev idag afholdt deres Highland Games, og de havde 700 års jubilæum i år! Der afholdes Highland Games mange steder i Skotland i løbet af året, men Ceres var lige stedet der passede med vores tur. Highland Games består af mange gamle sportsgrene, og de forskellige byer varierer lidt. I Ceres blev der kæmpet i bl.a. løb, cykling, tovtrækning, brydning, folkedans, kuglestød og ikke mindst caber toss! Caber toss er den vandvittige sportgren, hvor man kaster en 5-6 meter lang pæl på næsten 80 kg, og kunsten er så at få den til at vippe rundt! Deres andre konkurrencer var også specielle, selvom de måske umiddelbart lyder normale. Eksempelvis var alle deres løb (også cykling) med handikap, dvs. deltagerne startede forskellige steder, alt efter alder og køn. Eksempelvis ved 90 meter sprint, så var der nok 10 meter imellem den forreste og bagerste da de startede. Ved 1600 meter løb, var der så stor alders-spredning, at nogle endda skulle løbe en omgang mindre end de andre. 

Her brugte vi næsten hele dagen, og det var desværre den vådeste dag vi har haft endnu, så vi fik indviet vores regntøj. Selve banen de løb og cyklede på, var bare afmærket på en boldbane. Dvs. både cykler og løbere døjede med at skride i svingene på det våde græs - en cykelrytter gled endda ned i en å, der løb langs banen :-)

Efterhånden blive vi ret kolde, og kørte videre til hotellet, hvor vores tilbud indeholdt en kop te og scones ved ankomst. Så fik vi varmen, altså lige indtil brandalarmen lød, og vi alle blev sendt ud og vente på at brandfolkene dukkede op og kunne fortælle det blot var et vandrør der var sprunget.

Dagen blev rundet af med en skovtur med et par sandwich, hvor vi endda så fire rådyr undervejs.

En tilfældig borg fra turen idag - nogen der kan kende hvilken film den var med i?

Her sad vi på første række - Find Lesley

Parade inden start

Der kæmpes om pladserne

Det var vist ikke helt højt nok

Caber toss, med tovtrækning i baggrunden

Idag skulle vi (næsten) forlade højlandet. Vi kørte ned til Loch Lomond, der adskiller højlandet fra lavlandet i midten af Skotland. Her er stadig fantastisk flot, men vi må indrømme at vi efterhånden ikke længere nemt bliver imponeret, så kameraet fik en pause. Vi gjorde dog et par holdt undervejs, men da vi nærmere os storbyerne Glasgow og Edinburg, er området mere turistet, og knap så “råt” som det højland vi kom fra. Vi valgte derfor at køre til Queen Elizabeth Forest Park, da vi trængte til lidt afveksling. Her fandt vi en god vandrerute, der førte os igennem skove og forbi vandfald, og ikke mindst på toppen af et mindre bjerg. Det var flere steder en stejl tur, men det gik godt og vi brugte ca. 3 timer på den. Vi fik set fugle og specielt et uskyldigt egern blev meget fotograferet.

Skotland er FYLDT med bregner!

Udsigten fra toppen, med besøgscenter og bilen i det fjerne

Det kræver koncentration at gå stejlt ned på de løse sten

Fugleliv

Egernliv