PDJ1974

Vi overnattede i Oakhust, kun 20 km syd for indgangen til Yosemite National Park. På vej fra værelset til restauranten med morgenmad, så vi både hjorte og grå egern helt tæt på. Efter morgenmaden kørte vi mod Yosemite, og det var en utrolig flot tur. Fra parken startede, og ind til besøgscenteret, er der omkring 1½ times kørsel. Vi brugte nærmere 2½-3 timer, da vi konstant stoppede op for at nyde udsigten og specielt de enorme vandfald. Vi stoppede bl.a. ved vandfaldet Bridalveil Fall (brudesløret), hvor vi kunne gå så tæt på vandfaldet, at vi blev våde fra ”skumsprøjtet”.

I området omkring selve besøgscenteret var der meget vejarbejde, så det tog nogen tid at finde derhen. Det endte endda med at vi måtte gå igennem en souvenirbutik, hvor vi lige blev nød til at købe et par meget nødvendige t-shirts mm. J I besøgscenteret fik vi anbefalet nogle gå-ruter, hvor vi ville komme endnu tættere på vandfaldene. Det var begrænset hvor mange ruter der var åbne pga. sneen, men det havde heldigvis tøet nok, til at der var godt gang i vandfaldene. Vi fik heller ikke brug for vores nye snekæder, så dem vil vi nok forsøge at returnere når vi finder en Kmart igen J Inden vi tog ud til rutens start, fik vi købt et par sandwich til en improviseret picnic.

Vi kørte ud til rutens startsted, og begav os af sted. Vi gik langs floden der førte op til det vandfald vi skulle se, og efter kort tid fandt vi et sted til vores picnic. Der var stort set ingen mennesker, selvom vejret var helt perfekt til vores T-shirts. Vi havde vores store vandrestøvler på, men det var helt unødvendigt, og tæerne kogte. Vi nød frokosten i de smukke omgivelser, mens vi holdt øje med de bjørne der skulle være i området… Vi gik videre langs floden, og jokede med bjørnen, og blev enige om at de helt sikkert var på den anden side af floden. Pludselig så vi dog nogle meget store spor i sandet tæt på floden, et sted hvor floden løb meget roligt. Vi måtte lige kikke en ekstra gang, men vi kunne ikke komme frem til at det var anden end bjørnespor, så kikkede vi os ellers lidt bedre for på resten af turen! Hurtigt derefter begyndte det dog at gå opefter, og vi så ikke mere til bjørnen. Ruten var lang og stejl, så vi fik sved på panden mens vi arbejdede os frem. Vi så endnu et vandfald på lang afstand på den anden side af floden, og brugte det som undskyldning til en kærkommen pause. Endelig nåede vi til en bro, hvor vi rigtig kunne beundre det vandfald vi gik efter – Vernal Falls. Om sommeren ville man have kunnet gået op til vandfaldets startsted, men på denne årstid var denne del af ruten spærret, så efter at have nydt synet, vendte vi næsen om og gik nu med raske skridt ned af bjerget igen.

Derefter kørte vi til Yosemite Falls, der er USA's højeste vandfald, med sine i alt 740 meter og verdens 5. højeste. Man kunne gå en tur til toppen, med det skulle man forvente at bruge 6-8 timer på, så det må vente til næste gang J Vi gik i stedet en tur langs bunden af vandfaldet, og så igen hjorte, eller rettere Mule Deers, som de vist hedder pga. deres store ører. Derefter kørte vi mod hotellet, der lå vest for parken. På vejen gjorde vi igen utallige stop, da udsigten igen og igen tog pusten fra os, og vi bare måtte ud og kigge. Til sidst var det dog solnedgangen vi beundrede, hvorefter vi måtte sno os igennem de sidste krøllede bjergveje i buldermørke.

Vi fandt frem til hotellet i Sonora, hvor vi glæder os til en god nats søvn, inden vi kører til San Francisco i morgen.

Brudslør i baggrunden