fredag den 19. marts 2010

Vi forlod hotellet først på formiddagen, hvor vi kørte til Colombia State Historic Park, som var en gammel western by. En amerikansk version af Den gamle by i Århus, hvor man kunne grave efter guld eller køre med diligencen. Vi nøjedes dog med at gå på indkøb, hvor vi fandt noget gammeldags slik J Dernæst tog vi videre til Railtown 1897, hvor vi fik en guidet tur rundt blandt gamle togvogne og lokomotiver. Desværre kørte de ikke før til april, så vi måtte nøjes med at kikke og høre historier. Flere af togene havde medvirket i mange Hollywood produktioner, bl.a. Tilbage til fremtiden 3 og Det lille hus på prærien. Specielt var vi fascinerede af små lokomotiver der lignede biler, bl.a. en ombygget Ford T – det havde vi aldrig set før.
Derefter fortsatte vi mod San Francisco, som vi nåede lidt i 6. Efter en øl på hotellet, gik vi mod centrum. Det viste sig at vi lå mere centralt end vi havde regnet med. Kun 10 minutters gang til Union Square, hvor vi tog en kabeltrukket sporvogn op igennem China Town og North Distrikt og med endestation i Fishermans Wharf ved havnen. Det var flot at køre igennem byen mens mørket faldt på, og sporvognen kravlede op og ned af gaderne. Vi stod af ved endestationen, og kikkede butikker indtil vi fandt en hyggelig lille restaurant ved havnen. Der fik vi smagt krabber, der er en særlig delikatesse i San Francisco.

På rov…

Fut fut

Cable car

1 kommentar:

  1. Jeg håber i får et par hyggelige dage i SF. Der er mange gode spisesteder, så mon ikke tiden kommer til at gå...

    PS: De ER nogle krejlere i China Town...!

    SvarSlet

Powered By Blogger

Test