Turen fortsatte ad Highway 1, og der var endnu engang fantastiske udsigtspunkter. Vejret var endnu klarere i dag, så man kunne se meget langt langs kysten. Vi havde dog bestilt tid til en rundvisning på Hearst Castle kl 13, så vi måtte holde øje med tiden. Pludselig så Lesley et sted, hvor sælerne lå og solede sig tæt op af vejen. Vi vendte bilen og fik kikket på dem, selvom det vist ikke var helt ok at parkere hvor vi gjorde. Et par kilometer længere henne, vidste det sig at der var en stor parkeringsplads og endnu flere sæler. Ups..
Efterhånden kunne vi se noget der lignede et slot ligge højt oppe, lidt inde i landet. Det kunne kun være Hearst Castle, og ganske rigtigt. Det er et kæmpe palæ, som en stenrige amerikanske avis konge william Hearst har opført tilbage imellem 1919 og 1947. Palæet blev brugt til beboelse af ham selv og familien. I de 4 gæstehuse blev et hav af kendte mennesker inviteret til at bo i kortere og længere tid. Eksempelvis Charlie Chaplin, Cary Grant, Bob Hope, Franklin Roosevelt, Winston Churchill og mange mange flere. I 1957 forærede Hearst palæet til den californiske stat, så den kunne blive åbnet for offentligheden. Vi havde valgt den grundlæggende rundvisning. Den startede med, at vi blev kørt i bus op til selve palæet. Dernæst blev man ført rundt i det ene mere fantastiske rum efter det andet. Først i et af gæstehusene. Det ”lille” hus bestod af 4 store soveværelser og en stor fællesophold stue. Det hele var flot indrettet og vi kunne ikke lade være med at håbe, at lige præcis os to ville blive inviteret til blive et par dage… Dernæst kom turen til hovedhuset der med sine to smukke klokketårne mest lignede en domkirke. Her hørte vi historier om hvad der var sket hvor mens vi så de flotte rum. Bl.a. en overdådig stue der var 26 m lang, med et 400 år gammelt træloft fra Italien. I den flotte anlagte have var der eksempelvis en stor udendørs swimmingpool, som blev bygget, revet ned og genopbygget hele 3 gange før Hearst var tilfreds. Hearst købte utrolig meget kunst i Europa, og det står nu rundt omkring i og udenfor palæet. Turene tager 1:45, og tiden gik hurtigt på vores tur. Efter rundvisningen var vi klar til at skrive under, men vi måtte nok liige snakke med banken først J Vi så efter turen en dokumentarfilm om Hearst og om palæet. Den burde man nok helst se inden rundvisningen, da den giver meget baggrundsoplysninger om familien og hvordan de gik hen og blev så ustyrligt rige og hvordan Hearst fik sin smag for klassiske europæiske bygningsværker.
Efter Hearst Castle kørte vi igen sydpå af Highway 1. Til sidst nåede vi Pismo Beach, hvor vi havde et hotelværelse ventende på os. Inden aftensmaden fik vi besøgt en Kmart, hvor vi fik lov til at returnere snekæderne igen. Nemt og ”billigt” J Efter aftensmaden fik vi endelig lavet en plan for de sidste dage af vores tur. Vi begynder at kunne se en ende på denne tur, selvom vi helt sikkert er klar på at tage et par måneder mere. J Utroligt så mange flotte og varierende steder man kan finde, på en så forholdsvis lille del af USA, som vi har kørt rundt i de sidste par uger…
Jamen! Bliver det da ved?
Sælerne soler sig
Hearst Castle – Poolen i tredje forsøg…
Mon Lesley kan finde sin plads?
Så skal der slappes af

Det er ikke mere end et år siden, at man kunne læse:
SvarSlet"05/28/09: Today the Tribune reported that eighty percent of California’s state parks, including Hearst Castle, would close under a budget proposal unveiled Tuesday by Governor Schwarzenegger. The governor’s proposal calls for the Department of Parks and Recreation’s entire $145 million general fund budget to be eliminated in two years, with $70 million eliminated the first year. The money pays for staff salaries and maintenance.
If approved, this would have a negative impact on the local tourism industry, as Hearst Castle is a major draw, bringing in over 800,000 visitors per year and millions of dollars in visitor spending"
... det blev så ikke vedtaget, men at de overhovedet kunne overveje det når man har set stedet er svært at forstå... O.O
Nu kan jeg kende billedet fra A.J. Spurs i Pismo Beach ;)
SvarSlet