Idag kørte vi til Stirling, der ligger centralt i Skotland, og derfor også har haft en vigtig rolle i magten om Skotland. Her blev for 700 år siden kæmpet det mest berømte skotske slag, nemlig slaget ved Bannockburn, hvor englænderne blev besejret af Robert the Bruce (sejt navn), selvom han var i undertal. Denne sejr bliver i år fejret med et kæmpe arrangement i Stirling, hvor man kan opleve bl.a. en genopførelse af slaget (3 gange i løbet af dagen) med flere hundrede udklædte soldater. De havde på forhånd advaret om at det sikkert ville blive et kaos med trafikken og proppet på området, men vi tog tidligt derud og var forberedt på det værste. Vi oplevede dog ingen problemer, og blev lynhurtigt dirigeret ind på en parkeringsplads, og kunne nemt opleve alt i boderne på pladsen og fik også set en flot genopførelse af slaget. Da vi kom ud fra kamp-pladsen, var hele området som forandret! Pludselig stod der mindst 50 personer i kø til ALLE boder med mad, og køen til selve kamp-pladsen snoede sig som en slange igennem hele pladsen - gætter på at den var langt over 500 meter! Vi gik måbende rundt, men havde heldigvis ingen problemer i de få boder vi endnu ikke havde besøgt, da folk jo stod i den lange kø :-)

Bannockburn ligger lige udenfor Stirling, men vi kørte også ind til selve byen. Her gik vi en tur langs byens gamle forsvarsværk, og op til Stirling Castle. Endnu en flot tur med mange gamle bygninger, og endnu en gang var vejret med os.

Herefter kørte vi ud til to helt nye skulturer af heste, kaldet The Kelpies. De er en hyldest til de heste, de tidligere blev brugt til at slæbe bådene igennem kanalerne. Hestene er omkring 30 m høje og utrolig flotte og livagtige.

Vi rundede dagen af med en tur i hotellets pool.

Klar til kamp

De skotske bønder mod de engelske soldater

Slagmarken

Starten på køen

Fra rundturen i Stirling

Hestene på hver side af kanalen

Nærbillede

Idag kørte vi mod øst, til en lille by der hedder Ceres. Her blev idag afholdt deres Highland Games, og de havde 700 års jubilæum i år! Der afholdes Highland Games mange steder i Skotland i løbet af året, men Ceres var lige stedet der passede med vores tur. Highland Games består af mange gamle sportsgrene, og de forskellige byer varierer lidt. I Ceres blev der kæmpet i bl.a. løb, cykling, tovtrækning, brydning, folkedans, kuglestød og ikke mindst caber toss! Caber toss er den vandvittige sportgren, hvor man kaster en 5-6 meter lang pæl på næsten 80 kg, og kunsten er så at få den til at vippe rundt! Deres andre konkurrencer var også specielle, selvom de måske umiddelbart lyder normale. Eksempelvis var alle deres løb (også cykling) med handikap, dvs. deltagerne startede forskellige steder, alt efter alder og køn. Eksempelvis ved 90 meter sprint, så var der nok 10 meter imellem den forreste og bagerste da de startede. Ved 1600 meter løb, var der så stor alders-spredning, at nogle endda skulle løbe en omgang mindre end de andre. 

Her brugte vi næsten hele dagen, og det var desværre den vådeste dag vi har haft endnu, så vi fik indviet vores regntøj. Selve banen de løb og cyklede på, var bare afmærket på en boldbane. Dvs. både cykler og løbere døjede med at skride i svingene på det våde græs - en cykelrytter gled endda ned i en å, der løb langs banen :-)

Efterhånden blive vi ret kolde, og kørte videre til hotellet, hvor vores tilbud indeholdt en kop te og scones ved ankomst. Så fik vi varmen, altså lige indtil brandalarmen lød, og vi alle blev sendt ud og vente på at brandfolkene dukkede op og kunne fortælle det blot var et vandrør der var sprunget.

Dagen blev rundet af med en skovtur med et par sandwich, hvor vi endda så fire rådyr undervejs.

En tilfældig borg fra turen idag - nogen der kan kende hvilken film den var med i?

Her sad vi på første række - Find Lesley

Parade inden start

Der kæmpes om pladserne

Det var vist ikke helt højt nok

Caber toss, med tovtrækning i baggrunden

Idag skulle vi (næsten) forlade højlandet. Vi kørte ned til Loch Lomond, der adskiller højlandet fra lavlandet i midten af Skotland. Her er stadig fantastisk flot, men vi må indrømme at vi efterhånden ikke længere nemt bliver imponeret, så kameraet fik en pause. Vi gjorde dog et par holdt undervejs, men da vi nærmere os storbyerne Glasgow og Edinburg, er området mere turistet, og knap så “råt” som det højland vi kom fra. Vi valgte derfor at køre til Queen Elizabeth Forest Park, da vi trængte til lidt afveksling. Her fandt vi en god vandrerute, der førte os igennem skove og forbi vandfald, og ikke mindst på toppen af et mindre bjerg. Det var flere steder en stejl tur, men det gik godt og vi brugte ca. 3 timer på den. Vi fik set fugle og specielt et uskyldigt egern blev meget fotograferet.

Skotland er FYLDT med bregner!

Udsigten fra toppen, med besøgscenter og bilen i det fjerne

Det kræver koncentration at gå stejlt ned på de løse sten

Fugleliv

Egernliv

Vi startede dagen med flot vejr - høj sol, så udsigten fra værelset var perfekt. Vi er dog ikke taget helt til Skotland for bare at blive på værelset, så vi satte kursen mod en gondol bane. Den førte os halvvejs til toppen af Aonach Mor, der er nabo-bjerg til Ben Nevis. Om vinteren bruges gondolen til skiløbere, og her om sommeren er det vandrere og MTB-ryttere der bruger den. Der er spændende MTB spor ned af bjerget, og der var VM for et par uger siden. Vi havde dog taget vandrestøvlerne på, så vi gik et par timer på bjerget og fik set den ene fantastiske udsigt efter den anden. Flere steder langs ruten voksede der vilde orkideer, som også blev studeret.

Vi tog også gondolen ned igen, og kørte derefter til Fort William igen, hvor vi skulle med Jacobite toget, som vi kender fra Harry Potter. Inden vi kom så langt, fik vi dog lige lidt frokost, og fik streget et punkt mere på skal-prøve listen. Nemlig Haggis på en pub med et par pints til. Det smagte forbavsende godt, og skal sikkert prøves igen.

Vi fandt damptoget, og hoppede ombord. Vi har vores eget bord og dens fire sæder, så vi fik det hurtigt gjort behageligt. Toget satte igang, og vi nød det flotte landskab, og specielt Glenfinnan Viaduct, som også bruges i Harry Potter, var et flot syn. Lige nu hvor dette skrives, da sidder vi dog og venter på at få lov at køre igen. Toget har foreløbigt holdt i over en time uplanlagt på næstsidste station i Arisaig, fordi der er problemer pga. varmen. De kan intet sige om hvornår vi evt. kører igen - det kan blive om 5 minutter eller om 2 timer. Vi venter på en opdatering…

Endelig kom vi hjem! Vi nåede dog aldrig endestationen i Mallaig. En halv time efter sidste opdatering, blev vi for utålmodige og gik ned til den nærliggende havneby. Her fik vi en is og gik ud på havnemolen. Herfra kunne vi høre at toget “tuttede”, så nu var de åbentbart blevet klar til at køre, men det blev uden os. Vi fik istedet aftensmad sammen med andre der havde opgivet toget. Da vi senere kom op på stationen, stod der en helt masse tyskere og ventede på toget. Vi fandt aldrig ud af hvorfor de pludselig var i overtal, men selv opdateringer af forventede togtider blev primært givet på tysk. Vi endte med at vente en time, inden toget samlede os op på tilbagevejen fra Mallaig. Så var alt jo næsten godt, altså bortset fra at vi nu ikke længere kunne nå vores færge hjem til hotellet. Dvs. vi vi endte med at skulle køre ca. en time ekstra på hjemturen, fordi vi skulle rundt om søen. Omvejen belønnede os dog med to store rådyr langs vejen, hvoraf den ene havde et kæmpe gevir, så helt spildt var det da ikke.

Opsumering

På trods af disse forsinkelser har det været en god tur alligevel. Vi har set det flotte landsskab drøne forbi og det har været muligt for Peter også nyde det, nu han ikke skulle koncentrere sig om at køre. Peter har flere gange hængt ud af toget for tage billeder, med det resultat at han blev fyldt med kul i hovedet :-) 

Vores pludselige stop i Arisaig gav os mulighed for smage skotsk is med honning, som smagte dejligt. Ligeledes fandt vi et lille spisested, hvor vi nød lokale muslinger. Og så lige en skotsk honning is på vejen tilbage til toget. :-)

Los færge

Sneen smelter

En af de vilde orkideer

Ben Nevis er toppen bagerst til højre

Ned over Fort William med en af MTB ruterne på bjerget

Gondolen ned af bjerget

Klar til afgang

Det var ikke altid at udsigten var lige god…

Der gøres klar til at knipse

Mens vi stadig regnede med kun en kort pause

Til morgenmaden fik Lesley streget en af hendes skal-prøve ting, nemlig skotsk havregrød. Herefter kørte vi rundt om nordspidsen af øen, og endte nede ved Kilt Rock, der er et stort vandfald. Både turen dertil og selve vandfaldet resulterede igen i utallige billeder. 

Herefter fortsatte vi ned til Portree igen, hvor vi havde et der var mulighed for sejlture, hvor man næsten havde garanti for at se havørne. Og ganske rigtigt. Højt oppe i træerne langs klippevæggen fandt vores kaptajn to havørne. Han forsøgte desuden at lokke dem ned til båden, ved at smide fisk i vandet, men de bed desværre ikke på. De fisk mågerne ikke tog, samlede kaptajnen op igen, for havørnene skulle nødig lære at de bare kunne vente til båden var væk :-)

Så satte vi kursen mod Glen Nevis, der er dalen omkring Storbritanniens højeste bjerg: Ben Nevis. Her fandt vi en rute langs en lille flod, og fik set os omkring. Desværre var ruten lidt kedelig og utrolig dårlig afmærket, men vi fandt da tilbage igen.

Til sidst fandt vi vores næste hotel, hvor vi skal have to overnatninger. Til vores store overraskelse, viste det sig at den ligger på den anden side af den lange sø vi har kørt langs, og at vi derfor skal sejle lidt for at komme herover. Det gav lidt panik (nok specielt i bilen bag os), da vi jo bare kørte blindt efter gps’en, og lavede “lidt” nogle underlige manøvrer, da vi opdagede, at vi var ved at køre ombord på en færge. I første omgang forsøgte vi nemlig at undgå færgen med meget kort varsel. Det var vist første gang der blev dyttet af os :-)

 Forhindringer langs vejen

Kilt Rock vandfaldet

På jagt efter havørne!

Havørnen er fundet!

Udsigten fra værelset 

Dagens morgenmad bød på en skotsk specialitet, nemlig blodpølse! Det var alligevel for mange år siden, at Peter havde fået det, til at han kunne sige nej :-) Så blev den første skotske “skal-prøve” streget på listen, og det smagte skam stadig fint med masser af sirup.

Derfra gik det videre til Loch Ness Exhibition Centre, hvor vi fik en meget detaljeret gennemgang af mange af de myter der er tilknyttet Loch Ness uhyret Nessie. På den ene side kunne de vise, at på den måde kontinentalpladerne havde flyttet sig gennem tiderne, så var det muligt at der var efterkommere efter dinosaurer netop i Loch Ness. På den anden side kunne utallige ekspeditioner ikke finde noget, og både billeder og folk udsagn kunne forklares med naturlige årsager. 

Lidt efter centeret lå Urquhart Castle, hvor mange mener at have set Nessie. Dette skulle vi selvfølgelig også besøge. Vi må dog indrømme, at selvom vi kiggede i mange minutter, så så vi hende desværre ikke :-(

Næste stop blev Eilean Donan Castle, hvor vi lige fik strukket benene og lyttet til lidt sækkepipe. Borgen ligger så tæt på vandet, at ved højvande ser det ud til at den flyder. Desværre var det lavvandet, så det gik vi glip af, men den var nu stadig meget flot.

Herfra forlod vi “fastlandet”, og kørte over på øen Isle of Skye, hvor vi besøgte whiskey destilleriet Talisker. Her fik vi en guidet rundtur på fabrikken og ikke mindst en smagsprøve! Deres whiskey er lidt røget, men slet ikke så kraftig som mange andre whiskeyer fra Skotland. Den kunne absolut drikkes, og der smuttede også lige en flaske i kufferten. Det var vist lige skal-prøve ting nummer to på turen.

Dernæst kørte vi til byen Portree, hvor vi fik prøvet de nye vandrestøvler af. Vi gik en flot og hård tur langs vandet og op gennem køernes marker og skovstier. Portree er den største by på Skye og fyldt med turister. Vi var derfor lige ved at opgive at finde aftensmad i byen, da vi var blevet afvist på de 5 restauranter vi kunne finde. På vej ud af byen i bilen, fandt vi heldigvis et par stykker mere, og kunne endelig få et bord.

Glad og mætte kørte vi over på vest-siden af øen, hvor byen Uiq havde husly klar til os. Vi kom lige i rette tid til at kunne se solnedgangen. Med hjælp fra hotel-fatter blev vi anbefalet, at køre næsten helt op på nordspidsen af øen, for at se den flotteste solnedgang over Hebriderne. Den var absolut flot, men vores “egen” fra Gammel Skagen kunne sagtens være med.

Nessies venner

Borgen hvor Nessie ofte er set fra

Lidt mere vand havde pyntet

Her er opskriften 

Inspiration til når man kommer hjem? 

Portree havnefront 

Vandretur

Udsigt efter lidt bjergbestigning 

Klar til aftenens forestilling 

Solnedgangen over Hebriderne 

Dagen startede med et besøg på Aberdeen Tolbooth Museum, der er et gammelt fængsel fra det 17. århundrede. Herfra gik turen videre til Balmoral Castle, der er dronningens sommerresidens. Slottet har tilknyttet en kæmpe køkkenhave, men det er vist begrænset hvor meget hun selv laver, for der der gik utallige gartnere rundt. Vi kom også lidt ind i hovedbygningen, men det meste var spærret af.

Herefter kørte vi videre mod Loch Garten Osbrey Center (Osbrey = Fiskeørn). Undervejs kørte vi på smalle veje igennem det skotske højland. Det var en meget smuk tur, og vi stoppede op flere gange. Det lignede en blanding af lyngområdet ved Rebild og de norske fjelde, men selvfølgelig kæmpe stort. I det fjerne så vi endda bjerge med sne på toppen. De smalle veje gjorde det umuligt at følge gps’ens forventede hastighed, og da gps’en forsøgte at lede os igennem skovstier måtte vi til sidst give op. Vi endte med at måtte ringe til Osbrey Centeret for at få hjælp til at finde vej. De kendte ikke deres egen adresse (???), men sagde vi bare skulle følge nogle skilte. Det var helt nostalgisk, men det virkede :-)

Endelig nåede vi frem til Osbrey Center, og vi var meget spændte på, om det ville lykkes os at se en fiskeørn. Efter en kort gåtur gennem skoven, kom vi ind i et lille hus. Her var der i hele den ene væg fyldt med huller og opstillede kikkerter til fri afbenyttelse. Alle vendte de ud mod en rede. Knap havde vi stillet hver sin kikkert skarp, før damen ved siden af udbrød “Nu kommer den ind fra højre!!” Ganske rigtig, der kom fiskeørnen med et stort bytte i kløerne, svævede væk og kom tilbage for at lande i reden. Her afleverede den sit bytte og fløj over i et andet træ. I reden kunne der anes unger og en voksen fiskeørn der fodrede. På storskærm kunne vi se 3 store unger blive fodret med den friskfangede ørred. Det var imponerende se de store fugle.

Straffen til sladderkællinger (måske en ide til Betinna Aller??)

Peter lytter til guiden

Balmoral Castle

Gæt hvem der glor på vinduer

Highland

Lyngen er sprunget ud flere steder

Se mine vinger!

Livecam i reden