Vi forlod det hyggelige Bed & Breakfast i Providence med vores kæmpe kufferter, og kørte ud på halvøen Cape Cod. Her sejlede vi over på øen Martha's Vineyard og legede et par cykler. Idag skulle vi nemlig skåne vores hårdt prøvede trædesåler, men ville dog heller ikke sidde mere i bil eller bus end højst nødvendigt. Vi cyklede derfor langs kysten i stiv kuling til en lille fiskerby der hed Edgartown. Her fandt vi den restaurant som cykeludlejeren havde anbefalet. Her fik vi en hummer hotdog, og et par gode øl oppe på tagterrassen - MUMS! Derfra så vi en af områdets fyrtårne og besluttede at aflægge den et besøg. Heldigvis var det en af dem man kunne komme op i, så vi fik set havnen og området lidt fra oven. Mange rige har sommerhus på øen, bl.a. Bill Clinton, så måske har vi cyklet forbi hans hus, men han inviterede os ikke ind. Der er nok grænser for hvor mange præsidenter man kan møde på en ferie :-)
Tilbage på havnen, hvor vi ventede på færgen retur, fik vi også en lækker is - Peters med Moose Dropping (dvs. Elgsdyrs "efterladenskaber") og Lesley fik som sædvanlig en med den lokale ahorn sirup og valnødder. Det var lige hvad vi trængte til efter cykelturen. Her gik det op for os hvor skrap solen havde været på trods af den kølige vind. Vi ligner derfor noget der er løgn, og det bliver sikkert en træls nat :-( Vi hentede derfor et par pizzaer hjem på hotellet, som blev skyllet ned med nogle øl vi havde købt i Canada. Håber det bedøver os tilstrækkeligt i nat.
Så stævner vi ud
Lidt huse langs cykelruten
Afsted det går
Der skal både cykles og kikkes efter huse
Hummer hotdog og kolde øl
Så har vi nået toppen
Lige inden der blev hentet pizzaer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar