fredag den 12. marts 2010

I dag skulle vi køre et længere stræk, nemlig fra Grand Canyon til Bryce Canyon, dvs. ca. 470 km. På vejen gjorde vi kun holdt et par gange, for få lidt frokost, og se en dæmning vi passerede. Vi nåede frem til Rubys Inn i Bryce Canyon omkring halv fem, hvor vi igen skiftede til vintertøj. Så tog vi ud til det udsigtspunkt, hvor solnedgangen skulle være flottest. Selve Bryce Canyon er meget anderledes en Grand Canyon. Hvor Grand Canyon næsten ”bare” er et kæmpe hul i jorden, er Bryce Canyon kæmpe røde ”tårne” der står op fra jorden som en skov. Det var utrolig flot, og farverne var meget anderledes end Grand Canyon. Vi blev oppe på udsigtspunktet, men der går stier nede blandt ”tårnene” som vi forhåbentlig skal ned på i morgen. Der var desværre en stor flok tyskere, der syntes at udsigtspunktet var det perfekte sted at demonstrere hvorfor de IKKE var kommet med i x-faktor. Argh! De tog dog heldigvis af sted kort efter solen var gået ned bag træerne, så kunne vi nyde synet af solens stråler der langsomt forsvandt over den røde stenskov. Vi faldt desuden i snak med en gruppe der netop var kommet op fra kløften, og de fortalte at det så ud til, at det i morgen vil blive snevejr og senere på dagen snestorm. Vi besluttede derfor at satse på solopgangen, og komme ned i kløften så tidligt så muligt, inden vi sætter kursen mod Zion Nationalpark. Vi havde egentlig planlagt at køre sidst på eftermiddagen, men gruppen anbefalede, at vi ankom til Zion mens det var lyst, da det var synd at gå glib af hele området før Zion pga. mørket. Alt i alt lyder det også fornuftigt at komme væk fra Bryce, inden snestormen bryder ud…

Glen Canyon Dam ved Page

Den røde stenskov

4 kommentarer:

  1. Det er godt at høre at i stadig har en god tur derovre!

    Bryce Canyon var én af de ting vi ikke vi set da vi var derovre - huge mistake! Det ser spændende ud, og snéen gør det vel til en lidt anderledes oplevelse (selvom det er lidt koldt...)

    SvarSlet
  2. Ja, der gik I glip af noget, men det må I se næste gang :-)
    Vi forstår desuden ikke hvordan I kunne blive skuffet i Zion - vi glæder os virkelig til at se de parker der kan gøre Zion kedelig :-)

    SvarSlet
  3. Ser ud til at have været en go tur.

    Rigtig flotte billeder.

    Mvh. Dannie

    SvarSlet
  4. Hey Dannie! Det er sgu ellers længe siden :-)
    Men ja, det var en fantastisk tur, og vi har da vist været heldige med nogle af billederne.
    PS: Hvis du hørte nogen dytte idag søndag ca. kl 18:15, så var det os der netop var på vej fra Billund til Lemvig :-)

    SvarSlet

Powered By Blogger

Test