I dag skulle vi køre et længere stræk, nemlig fra Grand Canyon til Bryce Canyon, dvs. ca. 470 km. På vejen gjorde vi kun holdt et par gange, for få lidt frokost, og se en dæmning vi passerede. Vi nåede frem til Rubys Inn i Bryce Canyon omkring halv fem, hvor vi igen skiftede til vintertøj. Så tog vi ud til det udsigtspunkt, hvor solnedgangen skulle være flottest. Selve Bryce Canyon er meget anderledes en Grand Canyon. Hvor Grand Canyon næsten ”bare” er et kæmpe hul i jorden, er Bryce Canyon kæmpe røde ”tårne” der står op fra jorden som en skov. Det var utrolig flot, og farverne var meget anderledes end Grand Canyon. Vi blev oppe på udsigtspunktet, men der går stier nede blandt ”tårnene” som vi forhåbentlig skal ned på i morgen. Der var desværre en stor flok tyskere, der syntes at udsigtspunktet var det perfekte sted at demonstrere hvorfor de IKKE var kommet med i x-faktor. Argh! De tog dog heldigvis af sted kort efter solen var gået ned bag træerne, så kunne vi nyde synet af solens stråler der langsomt forsvandt over den røde stenskov. Vi faldt desuden i snak med en gruppe der netop var kommet op fra kløften, og de fortalte at det så ud til, at det i morgen vil blive snevejr og senere på dagen snestorm. Vi besluttede derfor at satse på solopgangen, og komme ned i kløften så tidligt så muligt, inden vi sætter kursen mod Zion Nationalpark. Vi havde egentlig planlagt at køre sidst på eftermiddagen, men gruppen anbefalede, at vi ankom til Zion mens det var lyst, da det var synd at gå glib af hele området før Zion pga. mørket. Alt i alt lyder det også fornuftigt at komme væk fra Bryce, inden snestormen bryder ud…

Glen Canyon Dam ved Page

Den røde stenskov